Få en mentor

At være arbejdsleder er en svær opgave – med en mentor hjælper LOBPA dig på vej.

 LOBPAs mentorseminar 2014, hvor deltagerne uddanner sig til mentorer.

Som kunde i LOBPA kan du få en erfaren BPA-mentor

En mentor er en erfaren bruger af BPA, der stiller sig til rådighed. Med en mentor har du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt som arbejdsleder. Vi matcher dig med en mentor, som vi vurderer, vil kunne give dig det størst mulige udbytte.

Din mentor er ikke en ekspert, der fx kender alle veje i systemet. Din mentor er en erfaren og empatisk person, som gennem vejledning, sparring, coaching og ikke mindst feedback deler ud af sin erfaring til andre.

Et mentorforløb varer som udgangspunkt ½ år og består af 3 møder, der varer cirka 1½ time. Mentorerne har alle gennemgået et kursus med særlig fokus på mentoropgaven i LOBPA, hvor mentorbegrebet, sparring og coachteknikker samt regler om tavshedspligt har været drøftet.

Hvis du har lyst til at få en mentor eller blot overvejer at benytte vores mentorordning, kan du kontakte medlemskonsulent Jesper Mathiesen på 30 43 04 80 eller jm@lobpa.dk.

Du skal være kunde for at få en mentor gennem LOBPA.


  

Jeg vil gerne kontaktes om
at blive mentorat få en mentor

Hvor bor du?



LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >