Andre principafgørelser

Det er ikke kun principafgørelser inden for §95, §96 og §97, som har relevans for BPA-området. Det kan også være afgørelser ift. §85, eller inden for Retssikkerhedsloven.
Her på siden samler vi udvalgte principafgørelser med relevans for BPA, andre hjælperordninger, ledsagelse og lign. Alt sammen for at sikre brede viden om rettigheder og muligheder. Vi har medtaget udvalgte § 97-afgørelser her på siden. Det væsentlige er at sikre borgere, videst mulig adgang til et selvstændigt liv. 
Her kan du finde principafgørelser fra Ankestyrelsen

Andre principafgørelser

Vi har medtaget de principafgørelser, som vi bliver bekendt med, og som vi vurderer har relevans for BPA-området – eller retten til det selvstændige liv generelt. Listen er der ikke nødvendigvis udtømmende.

Kender du til en principafgørelse, som du mener, bør indgå i BPA Videnscenter, så skriv til kommunikation@lobpa.dk.

 

§ 85 i Serviceloven

Servicelovens § 85 - Socialpædagogisk Støtte

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

 

Ankestyrelsens principafgørelse 60-15 om socialpædagogisk støtte - serviceniveau - kompensationsprincippet - efterprøvelse af kommunens skøn
Resumé:

Borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan have ret til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold uden for borgerens bopæl

Kompensationsprincippet

Kommunen skal yde den nødvendige hjælp og støtte efter servicelovens regler om socialpædagogisk støtte, så borgere med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikke har en funktionsnedsættelse. Dette gælder også, når borgere skal have støtte ved ophold uden for hjemmet. Støtten er uafhængig af boform.

Kommunen kan blandt andet bevilge støtte i form af socialpædagogiske hjælpere, der følger med borgeren på ophold uden for hjemmet.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp til socialpædagogisk støtte ved ophold uden for hjemmet.

Hjælp ved ophold uden for Danmark skal vurderes efter udlandsbekendtgørelsen.

Kommunen kan fastsætte serviceniveauer ved socialpædagogisk støtte

Afgørelser efter serviceloven skal træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Kommunen kan have generelle vejledende serviceniveauer i forhold til socialpædagogisk støtte uden for hjemmet. Kommunen kan fx fastsætte nærmere retningslinjer for, hvordan den socialpædagogiske støtte uden for hjemmet skal varetages, herunder at borgerens eventuelle botilbud skal varetage den socialpædagogiske støtte ved ophold uden for botilbuddet.

Et serviceniveau indebærer, at den enkelte kommune kan fastsætte nogle vejledende retningslinjer om, hvilken type hjælp der typisk gives i forhold til bestemte typer af behov eller målgrupper.

Kommunen er bundet af serviceniveauet i relation til iagttagelse af ligebehandlingsprincippet. Et eventuelt serviceniveau skal dog fraviges, hvis borgerens behov efter en konkret og individuel vurdering nødvendiggør det. Kommunen skal begrunde en fravigelse fra serviceniveauet i såvel nedadgående som opadgående retning.

Kommunen kan ikke undlade at opfylde servicelovens bestemmelser om hjælp og støtte til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med henvisning til, at kommunen ikke har en servicestandard, der giver mulighed for at bevilge socialpædagogisk støtte uden for hjemmet fx i forbindelse med ferieophold.

Kommunen skal inddrage det forhold, at borgeren modtager anden støtte

Kommunen skal vurdere, om borgeren allerede er kompenseret i forhold til ansøgningen om støtte uden for hjemmet. Kommunen skal i denne vurdering inddrage, om borgeren modtager socialpædagogisk støtte til ophold uden for boligen som en integreret del af et botilbud, eller om borgeren modtager anden støtte i forbindelse med ophold uden for hjemmet.

Kommunen skal sikre, at borgere ikke bliver dobbeltkompenseret.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen, at borgeren var berettiget til socialpædagogisk støtte til at få hjælpere med under ophold uden for hjemmet, da støtten var nødvendig for, at borgeren kunne komme på et kortere ophold af 4-5 dages varighed i Danmark uden for borgerens botilbud. Kommunen havde henvist til, at kommunen ikke havde en servicestandard, der gav mulighed for socialpædagogisk støtte uden for hjemmet i forbindelse med ferieophold

I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen, at borgeren var tilstrækkeligt kompenseret gennem kommunens serviceniveau på socialpædagogisk støtte i 10 feriedage. Borgeren havde derfor ikke ret til flere dages socialpædagogisk støtte på samme feriested.

Læs Principiel afgørelse nr. C-60-15

 

Ankestyrelsens principafgørelse C-38-07 om personkreds - nedsat fysisk funktionsevne - hjælp, omsorg og støtte - ikke selvvalgte aktiviteter
Resume:

En delvis lam mand fandtes omfattet af personkredsen til servicelovens bestemmelse om socialpædagogiske hjælpeforanstaltninger. Ankestyrelsen fandt, at der var hjemmel i bestemmelsen til at yde hjælp til for eksempel undersøgelser, lægebesøg og andre former for ikke selvvalgte aktiviteter.

Hjælpen kunne ydes samtidigt med, at der blev ydet støtte til selvvalgte aktiviteter efter bestemmelse om hjælp til ledsagelse.

Afgørende var, at hjælpen tog udgangspunkt i den enkeltes individuelle situation og nedsatte funktionsevne med respekt for den enkeltes egne behov og ressourcer.

Læs Principiel afgørelse nr. C-38-07

 

§ 94 i Serviceloven

Servicelovens § 94 giver borger, der ikke er i BPA-målgruppen, adgang til at udpege og få ansat egne hjælpere via kommunen:

Servicelovens § 94 - Hjælperordning

§ 94. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 90, og om betaling m.v.

Ankestyrelsens principafgørelse 53-15 om selvudpeget hjælper - godkendelse - værge - hjemmehjælp

Resumé:

Selvudpeget hjælper til hjemmehjælp

En borger, der modtager hjemmehjælp, kan vælge selv at udpege hjælperen. En borger kan godt gøre brug af ordningen om selvudpeget hjælper til hjælp i hjemmet, selvom borgeren er under værgemål.

Formuleringen i bestemmelsen om, at borgeren ”selv” kan vælge at udpege en person til at udføre opgaverne, skal forstås i modsætning til, når det er kommunen, der vælger hjælper. Det betyder, at der ikke er et krav om, at det er borgeren selv, der udpeger hjælper. Borgerens værge kan dermed godt udpege hjælper på vegne af borgeren.

Der kan udpeges mere end en hjælper

Formuleringen i bestemmelsen om, at borgeren kan udpege ”en person” udelukker ikke, at flere hjælpere kan udpeges. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der kan være flere personer som hjælpere, da formuleringen ”en person” skal forstås i modsætning til, når det er kommunen eller et firma, der udfører hjælpen. I den konkrete sag pegede værgen blandt andet på sig selv.

Kommunen skal godkende hjælperen ved opstart af ordning

Kommunen skal ved ansættelse indgå en kontrakt med hjælperen om opgavens omfang, indhold og leverancesikkerhed, i overensstemmelse med den kvalitet og de målsætninger, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i kvalitetsstandarden for hjælpen.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om hjælperen kan varetage opgaverne og tilgodese borgerens behov, herunder om behovet stiller krav til hjælpernes uddannelse og kvalifikationer i øvrigt.

Opfølgning

Kommunen skal løbende sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder om borgeren får opfyldt sit behov for hjælp med de konkrete hjælpere, samt om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Læs Principiel afgørelse nr. 53-15

Ankestyrelsens principafgørelse 76-15 om selvudpeget hjælp - ansøgningstidspunkt - godkendelsestidspunkt - naturalydelse - kontant tilskud
Resumé:

En person, der modtager hjemmehjælp, kan vælge selv at udpege hjælperen efter servicelovens § 94.

Den udpegede hjælper skal godkendes af kommunen.

En selvudpeget hjælper kan først ansættes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende hjælper er godkendt. Godkendelsen er en forudsætning for, at ordningen kan bevilges.

Da ordningen om selvudpeget hjælp er direkte afledt af servicelovens § 83, og da alle arbejdsgiverrelaterede opgaver håndteres af kommunen, herunder godkendelse af den mulige hjælper, kan ydelsen efter bestemmelsen ikke gives fra ansøgningstidspunktet, men alene fra godkendelsestidspunktet. En ydelse efter servicelovens § 94 er i øvrigt ikke en kontantydelse, men en naturalydelse.

Kommunen skal tilbyde hjemmehjælp efter servicelovens § 83, indtil godkendelsesproceduren er afsluttet.

Læs Principiel afgørelse nr. 76-15

 

§ 97 i Serviceloven

Ledsagelse – i relation til andet end BPA. 

Ankestyrelsens principafgørelse C-8-06 om ledsagelse - integreret del af servicetilbud - botilbud - selvvalgte aktiviteter
Resume:

Ledsagelse, der gives af botilbuddet til lægeordineret ridefysioterapi, var ikke ledsagelse i en form, der svarede til den individuelle ledsageordning efter serviceloven. Timerne skulle derfor ikke fratrækkes ledsageordningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at terapien var lægeordineret.

Ledsagelse til aktiviteter på botilbuddets hjemmedage var derimod ledsagelse i en form, der svarede til ledsageordningen efter serviceloven. Timerne skulle derfor fratrækkes ledsageordningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at de aktiviteter, der fandt sted på hjemmedagene, var selvvalgte

Læs Principiel afgørelse nr. C-8-06

 

§ 100 i Serviceloven

Servicelovens § 100 -Serviceloven - Dækning af nødvendige merudgifter

Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.

Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Ankestyrelsens principafgørelse 46-12 om merudgifter - nødvendig - bilforsikring - uheld - præmieforhøjelse
Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en forhøjelse af forsikringspræmien for en hjælpemiddelbil som følge af skade forårsaget under hjælpers kørsel ikke kunne dækkes som en merudgift.

Forhøjelsen af forsikringspræmien kunne ikke betragtes som en driftsudgift, der var forbundet med at have hjælpemiddelbil.

Forhøjelsen måtte betragtes som en ekstraordinær udgift, som var udløst af en handling, som ikke var begrundet i den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen henviste til Principafgørelse C-31-07 og udtalte, at der var tale om de samme principper, uanset om borgerens egenbetaling af forsikringen skyldes en selvrisiko eller en præmieforhøjelse.

Læs Principiel afgørelse nr. 46-12

 

§ 102 i Serviceloven

Servicelovens § 102 - tilbud af behandlingsmæssig karakter udover § 85

Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Ankestyrelsens principafgørelse R-3-01 om opholdskommune - handlekommune - flyttesituation - hjælp til indretning af bolig
Resume:

En handicappet mand, der boede i A kommune, købte fast ejendom i B kommune med henblik på indflytning. Som følge af handicappet var særlig indretning af boligen nødvendig før indflytning kunne ske. Mens manden fortsat boede i A kommune, indgav han ansøgning om hjælp til indretning af den nye bolig til B kommune. B kommune afviste at behandle ansøgningen under henvisning til, at A kommune fandtes at være opholdskommune. A kommune afviste ligeledes at behandle ansøgningen. B kommune behandlede herefter ansøgningen, men indgav samtidig klage til nævnet.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune var opholdskommune, idet manden på ansøgningstidspunktet havde faktisk ophold i A kommune, hvor han endnu ikke havde opgivet sin bolig. A kommune var derfor forpligtet til at behandle ansøgningen.

Ankestyrelsen bemærkede vejledende, at der i en sådan situation ikke vil være hjemmel til at aftale at tilflytningskommunen skal være handlekommune, idet tilflytningskommunen ikke er “tidligere opholdskommune”, men at kommunerne vil have mulighed for at samarbejde om behandlingen af ansøgningen.

Ankestyrelsen bemærkede endvidere vejledende, at hvis borgeren, efter ansøgningen er indgivet, men inden afgørelse er truffet, opgiver sin bopæl og tager varigt ophold i den nye kommune, vil sagen skulle overgives til behandling i den nye kommune, som pligten til at yde hjælp nu påhviler. Ankestyrelsen påpegede samtidig, at det følger af retssikkerhedsloven, at kommunen har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Læs Principiel afgørelse nr. R-3-01

Anden lovgivning – eks. Retssikkerhedsloven

Ankestyrelsens principafgørelse R-4-07 om borgerinddragelse - berettiget forventning - garantiforskrift - ugyldighed
Resume:

En kommune havde truffet en afgørelse om standsning af personlig hjælpeordning uden at inddrage borgeren i det omfang, kommunen havde stillet ham i udsigt.

Ankestyrelsen fandt, at borgeren mod berettiget forventning ikke var blevet hørt i tilstrækkeligt omfang, inden kommunen gav afslag på hjælperordningen.

Da det ikke kunne udelukkes, at den manglende borgerinddragelse havde haft betydning for afgørelsens resultat, var nævnets afgørelse ugyldig.

Læs Principiel afgørelse nr. R-4-07

Ankestyrelsens principafgørelse R-3-01 om opholdskommune - handlekommune - flyttesituation - hjælp til indretning af bolig
Resume:

En handicappet mand, der boede i A kommune, købte fast ejendom i B kommune med henblik på indflytning. Som følge af handicappet var særlig indretning af boligen nødvendig før indflytning kunne ske. Mens manden fortsat boede i A kommune, indgav han ansøgning om hjælp til indretning af den nye bolig til B kommune. B kommune afviste at behandle ansøgningen under henvisning til, at A kommune fandtes at være opholdskommune. A kommune afviste ligeledes at behandle ansøgningen. B kommune behandlede herefter ansøgningen, men indgav samtidig klage til nævnet.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune var opholdskommune, idet manden på ansøgningstidspunktet havde faktisk ophold i A kommune, hvor han endnu ikke havde opgivet sin bolig. A kommune var derfor forpligtet til at behandle ansøgningen.

Ankestyrelsen bemærkede vejledende, at der i en sådan situation ikke vil være hjemmel til at aftale at tilflytningskommunen skal være handlekommune, idet tilflytningskommunen ikke er “tidligere opholdskommune”, men at kommunerne vil have mulighed for at samarbejde om behandlingen af ansøgningen.

Ankestyrelsen bemærkede endvidere vejledende, at hvis borgeren, efter ansøgningen er indgivet, men inden afgørelse er truffet, opgiver sin bopæl og tager varigt ophold i den nye kommune, vil sagen skulle overgives til behandling i den nye kommune, som pligten til at yde hjælp nu påhviler. Ankestyrelsen påpegede samtidig, at det følger af retssikkerhedsloven, at kommunen har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Læs Principiel afgørelse nr. R-3-01

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >