Ankestyrelsens principafgørelser (§§95-97)

Her kan du læse om principafgørelser for §§ 95 og 96. Du kan også læse, hvilken betydning en principafgørelse har.
Her kan du finde principafgørelser fra Ankestyrelsen

 

Principafgørelser – § 95

De fleste af afgørelserne omhandler Servicelovens §95, men enkelte afgørelser omhandler bestemmelser i Pensionsloven med relation til BPA (mærket P).

Afgørelser mærket med O eller C er fra før BPA-lovgivningen, men gælder fortsat. De relaterer enten til den tidligere Servicelov (§95 eller §76 stk. 2) eller Bistandsloven (§48 stk. 4).

Ankestyrelsens principafgørelse 94-16 om kontant tilskud - rådighedstimer - praktisk hjælp og personlig pleje
Principafgørelsen fastslår

Borger med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan efter serviceloven modtage kontant tilskud til aflønning af hjælpere, der udfører konkrete hjælpeopgaver i hjemmet i form af praktisk hjælp og personlig pleje. Hjælpen udmåles efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje.

I særlige tilfælde kan kommunen bevilge rådighedstimer i ordningen om kontant tilskud. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren. Det kan være i forbindelse med delt tjeneste, hvor der eksempelvis er behov for, at to hjælpere er til stede samtidig. Det kan også være, hvis der er et mere spredt hjælpebehov ud over dagen. Rådighedstimer kan alene bevilges til, at hjælperen står til rådighed.

Rådighedstimer skal have tilknytning til den hjælp, der kan bevilges efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje. Det betyder, at de opgaver – der i helt særlige tilfælde kan bevilges rådighedstimer til – skal være opgaver, hvortil der kan bevilges hjælp efter servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje.

I den konkrete sag hjemviste Ankestyrelsen sagen, da kommunen skulle foretage en konkret vurdering af, om de ansøgte opgaver er omfattet af servicelovens bestemmelse om praktisk hjælp og personlig pleje. Derefter skulle kommunen udmåle hjælp og evt. rådighedstimer som kontant tilskud.

Læs Principiel afgørelse nr.94-16

Ankestyrelsens principafgørelse 63-15 om kontant tilskud - hjælpere i hjemmet - overvågning - udmåling
Hjælp efter bestemmelsen om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere kan alene bevilges til konkrete hjælpeopgaver i form af personlig hjælp, pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Der kan ikke bevilges støtte til overvågning.

Udmåling af hjælpen

Efter servicelovens § 95 kan borgeren modtage et kontant tilskud med henblik på udførelsen af personlig hjælp, pleje og støtte til praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen udmåles efter servicelovens § 83.

Der kan ydes kontant tilskud til aflønning af hjælpere, der udfører konkrete hjælpeopgaver i hjemmet i form af personlig hjælp, pleje eller støtte til praktiske opgaver for borgeren.

Modsat bestemmelsen om borgerstyret personlig assistance i servicelovens § 96, er der hverken i servicelovens § 95 eller i reglerne om rådighedstimer i den tilhørende bekendtgørelse nævnt, at der kan ydes hjælp til overvågning, det vil sige, hvor hjælperen alene iagttager borgeren, men ikke udfører hjælpeopgaver.

I særlige tilfælde kan kommunen bevilge rådighedstimer. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpebehov. Rådighedstimer kan alene bevilges til, at hjælperen står til rådighed. Rådighedstimer kan ikke bevilges til overvågning, hvor hjælpen alene har til formål, at hjælperen skal holde øje med borgeren og reagere på eventuelle hjælpebehov.

Udmåling af tilskuddet

Kommunens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet danner grundlag for udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere i hjemmet.

Kommunen skal på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov opgøre, hvilket støttebehov borgeren har til personlig hjælp, pleje og nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Kommunen skal ud fra en konkret vurdering af hjælpebehovet opgøre, hvor lang tid de enkelte konkrete hjælpeopgaver i hjemmet tager, som borger får bevilget støtte til. Kommunen skal begrunde udmålingen af tid til hjælpeopgaverne efter servicelovens § 95.

Vi har ikke med denne principafgørelse taget stilling til, om der kan bevilges hjælp til tilsyn og overvågning efter sundhedslovgivningen.

Læs Principiel afgørelse nr. 63-15 

Ankestyrelsens principafgørelse 113-12 om hjælpeordning - arbejdstid - tilskudsmodtager - nærtstående
En kommune kunne ikke begrænse arbejdstiden for hjælpere i eget hjem til 37 timer om ugen, når det var de nærtstående, der varetog plejeopgaverne.

Formuleringen ”en nærtstående person” udelukkede ikke, at begge forældrene kunne udpeges som tilskudsmodtagere af kommunen.

Læs Principiel afgørelse nr. 113-12

Ankestyrelsens principafgørelse 160-12 om borgerstyret personlig assistance - tilskud - moms
Principafgørelsen fastslår

Momsfritagelse på ydelser til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens§ 95

Når der udbetales ydelser til personlig og praktisk hjælp i form af tilskud, skal der ikke betales moms af ydelserne.

Ydelser til personlig og praktisk hjælp givet efter § 83 efter reglerne om frit leverandørvalg er derimod momspligtige.

Hvilken myndighed er kompetent til at træffe afgørelse om moms

Spørgsmålet, om en virksomhed er fritaget for moms, henhører som udgangspunkt under skattemyndighederne.

Såfremt afgørelsen heraf endvidere beror på en vurdering af, hvorvidt nogle udbetalte ydelser kan sidestilles med ydelserne, der efter momslovens § 13, stk. 1 er undtaget for moms, er kommunen kompetent til at påse dette.

Læs Principiel afgørelse nr.160-12

Ankestyrelsens principafgørelse 161-12 om kontant tilskud til personlig hjælp - arbejdsleder - nærtstående - værge
Principafgørelsen fastslår

Ved tilskud efter servicelovens § 95 kan nærtstående fungere som arbejdsleder for hjælpere til en handicappet borger

Der kan bevilges et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, når tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Når borgeren ikke selv vil være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående person, som passer den pågældende.

De særlige tilfælde kan være, hvor der er et hensyn at tage til, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje.

I den situation er det ikke borgeren, der er tilskudsmodtager, men derimod den nærtstående. Det betyder, at det er den nærtstående som tilskudsmodtager – og ikke borgeren – der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Den nærtstående person overtager funktionen som arbejdsleder for borgeren i forbindelse med bevilling af kontant tilskud til hjælp.

Formuleringen ”som helt eller delvis passer den pågældende” i § 95, stk. 3, fastslår i hvilke situationer at en værge eller nærtstående kan være tilskudsmodtager.

En af de ting arbejdslederrollen indebærer, er at varetage den daglige instruktion af hjælperne. Det er arbejdslederen, der skal tilrettelægge hjælpen i forhold til borgerens behov og ønsker og foretage den daglige prioritering af opgaverne. Det kræver en direkte deltagelse i pasningen og daglig ledelse af hjælperne at udfylde arbejdslederrollen.

Det indebærer typisk, at borgeren og den nærtstående opholder sig på borgerens bopæl, da det ellers vil være vanskeligt at tage del i at passe den pågældende person, der har behov for hjælp.

Læs Principiel afgørelse nr.161-12

Ankestyrelsens principafgørelse 178-12 om kontant tilskud - servicelovens § 95 - udlandsbekendtgørelse - ekstra omkostninger - særlige tilfælde
Principafgørelsen fastslår

Hjælp i form af kontant tilskud efter servicelovens § 95 er ikke omfattet af udlandsbekendtgørelsen

I udlandsbekendtgørelsen er det udtømmende angivet, hvilke typer hjælp efter serviceloven, der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.

De personer, der efter bekendtgørelsens § 1 har ret til at medtage ydelser under midlertidige ophold i udlandet, kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering også få dækket ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Ekstra omkostninger, der er forbundet med midlertidige ophold kan f.eks. være hjælperes rejse – og opholdsudgifter, udgifter til ekstra hjælper, ekstra omkostninger til transport af hjælpemidler mv.

I den konkrete sag, hvor borgeren var bevilget et kontant tilskud (BPA) efter servicelovens § 95, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, havdehun således heller ikke ret til at få dækket ekstra omkostninger, der var forbundet med et kortvarigt ophold i udlandet efter bekendtgørelsens § 5.

Læs Principiel afgørelse nr. 178-12 

Ankestyrelsens principafgørelse 39-09 om hjemmeboende voksne børn - pasning af nærtstående i hjemmet - aflastning - afløsning
Servicelovensbestemmelse om afløsning og aflastning finder alene anvendelse, når en ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende tilkendegiver at ville passe en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

En hjemmeboende voksen, der ikke har nære pårørende som tilkendegiver at ville passe vedkommende, har krav på personlig hjælp, omsorg og pleje efter servicelovensbestemmelse heromsamt den øvrige sociale lovgivning.

I den konkrete sag havde den hjemmeboende ret til hjælp 24 timer i døgnet.

Læs Principiel afgørelse nr. 39-09 

Ankestyrelsens principafgørelse P-21-05 om plejetillæg - døgndækning - kontant tilskud - hjælpeordning
En pensionist havde ret til plejetillæg, uanset at hun havde personlige hjælpere døgnet rundt.

Formålet med plejetillæg var, at pensionisten selv skulle afholde merudgifterne i forbindelse med plejebehovet i det omfang tillægget gav mulighed herfor.

Bistands- og plejebehov skulle som udgangspunkt dækkes efter pensionslovgivningen. Kontantydelser efter serviceloven var subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven. Kommunen skulle derfor vurdere, om der kunne tages hensyn til det tilkendte plejetillæg ved beregningen af det beløb, som ansøger var berettiget til at få udbetalt efter serviceloven til dækning af sit plejebehov, således at det samme behov ikke blev dækket to gange.

Læs Principiel afgørelse nr. P-21-05 

Ankestyrelsens principafgørelse C-48-05 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet - hjemmehjælp - kontant tilskud til personlig hjælp - kommunal tilsynspligt
Ankestyrelsen har behandlet en sag om, hvor langt en kommunes forpligtelse rakte i en situation, hvor der var ydet et tilskud til, at en kvinde selv kunne antage den fornødne hjælp til hjemmepleje.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde været berettiget til at udbetale et tilskud til, at kvinden selv kunne antagne den fornødne hjælp.

Ankestyrelsen fandt dog samtidig, at kommunen bevarede pligten til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver blev løst, selv om der var ydet tilskud til, at kvinden selv kunne antagne den fornødne hjælp.

Det betød, at hvis kommunen var bekendt med, at en ordning om udbetaling af et tilskud til hjælp, som kvinden selv antog, ikke fungerede, måtte kommunen etablere den nødvendige hjælp og pleje.

Læs Principiel afgørelse nr. C-48-05.

Ankestyrelsens principafgørelse P-27-03 om plejetillæg - hjælp efter anden lovgivning - bistands - eller plejebehov - frakendelse
Plejetillæg kunne ikke frakendes, da der ikke var sket en sådan bedring i kvindens tilstand, at hun ikke længere opfyldte betingelsen for at få plejetillæg

Vedvarende bistands- eller plejebehov hos personer, der var tilkendt førtidspension, skulle som udgangspunkt dækkes efter lov om social pension.

Ved bedømmelsen af det plejebehov, der skulle dækkes efter servicelovens bestemmelser kunne der efter en konkret vurdering tages hensyn til det tilkendte plejetillæg, således at det samme behov ikke blev dækket af to ydelsesarter.

Læs Principiel afgørelse nr. P-27-03 

Ankestyrelsens principafgørelse C-54-01 om personlig og praktisk hjælp - valg af kontant tilskud - overførsel af hjælp - aflastning - kommunal boform.
Ankestyrelsen fandt, at serviceloven ikke er til hinder for at støtte til personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp der er valgt udbetalt i form af et kontant tilskud til hjælp, man selv antager, kunne medtages under et aflastningsophold på et kommunalt plejehjem.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen skulle foretage en konkret vurdering af om ansøgers hjælpebehov blev opfyldt under aflastningsopholdet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at servicelovens bestemmelse om valg af et kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp, efter lovens forarbejder ikke er begrænset til alene at vedrøre personlig og praktisk hjælp i eget hjem, og at personlig og praktisk hjælp ikke er begrænset til bestemte boformer.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen ifølge lovens bestemmelse, i særlige tilfælde kan beslutte at hjælpen fortsat skal gives som naturalhjælp, og henviste til lovens forarbejder herom.

Læs Principiel afgørelse nr. C-54-01 

Ankestyrelsens principafgørelse C-31-00 om tilskud til personlig og praktisk hjælp - hjælp pågældende selv antager - beregning - tillæg for forskudt tid og lørdag/søndag
Kommunen skulle ved beregningen af tilskuddets størrelse til privat antaget hjælp betale tillæg for den del af hjælpen, det efter en konkret vurdering måtte anses for nødvendig at udføre på forskudt tid og lørdag/søndag, svarende til de overenskomstmæssige regler om aflønning af hjemmehjælpere, såfremt sådanne tillæg indgik i aftalen med den private hjælp.

Læs Principiel afgørelse nr. C-31-00 

 

Principafgørelser – § 96

De fleste af afgørelserne omhandler Servicelovens §96, men enkelte afgørelser omhandler bestemmelser i Pensionsloven med relation til BPA (mærket P).

Afgørelser mærket med O eller C er fra før BPA-lovgivningen, men gælder fortsat. De relaterer enten til den tidligere Servicelov (§96 eller §77) eller Bistandsloven (§48 stk. 4).

Ankestyrelsens principafgørelse 60-16 om serviceeftersyn - lift - hjælperudgifter - merudgifter
Resumé:

Kommunen skal efter serviceloven yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Servicelovens regler om dækning af merudgifter kan ikke anvendes, hvis udgiften kan dækkes efter en anden bestemmelse i serviceloven eller efter anden lovgivning. Dette gælder også, hvis der i en anden bestemmelse eller lovgivning er gjort udtømmende op med, hvad der kan ydes hjælp til.

Kommunen skal efter serviceloven yde kompensation til borgere, der er bevilget borgerstyret personlig assistance.

Der skal udmåles et tilskud til dækning af direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet.

Udgift til serviceeftersyn af lift i handicapbil kan ikke dækkes som en merudgift

Udgiften til serviceeftersyn af liften i en handicapbil kan ikke dækkes som en merudgift ved den daglige livsførelse. Der er i bilbekendtgørelsen gjort udtømmende op med, hvad der kan ydes hjælp til, for så vidt angår særlig indretning af bilen.

Særlig indretning og udgifter der følger deraf, er reguleret i servicelovens bestemmelse om støtte til bil og i bilbekendtgørelsen. Det er i bilbekendtgørelsen fastsat, at hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig indretning ydes efter behov. Det er endvidere fastsat, at der ikke efter servicelovens bestemmelse om støtte til bil kan ydes hjælp til udgifter, som følger af den særlige indretning, fx til rengøring og vedligeholdelse.

Udgift til serviceeftersyn af lift i en handicapbil kan dækkes efter bestemmelserne om borgerstyret personlig assistance

Udgiften til serviceeftersyn af liften i en handicapbil kan dækkes som en hjælperrelateret udgift, når borgeren er bevilget borgerstyret personlig assistance. Det skyldes, at serviceeftersynet er lovpligtigt, når liften benyttes som et arbejdsredskab for borgerens hjælper(e).

Når borgeren er bevilget borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, er borgeren arbejdsleder.

Borgerens hjælpere benytter liften, og liften er derfor at betragte som et arbejdsredskab. Når liften er et arbejdsredskab for en hjælper, er et årligt serviceeftersyn af liften i handicapbilen lovpligtigt.

Borgeren skal ikke have udgifter i forbindelse med den borgerstyrede personlige assistance. Kommunen skal derfor udmåle et tilskud til dækning af direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet.

De konkrete sager

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at udgiften til lovpligtigt serviceeftersyn af liften i en handicapbil skal dækkes som en hjælperrelateret udgift, idet serviceeftersynet er lovpligtigt, når liften benyttes som et arbejdsredskab af borgers hjælper(e). Borgeren var derfor berettiget til dækning af udgiften til serviceeftersyn af liften efter servicelovens § 96 og udmålingsbekendtgørelsens § 10.

I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at udgiften til ikke-lovpligtigt serviceeftersyn af liften i en handicapbil ikke kan dækkes som en merudgift, idet der i bilbekendtgørelsen er gjort udtømmende op med, hvad der kan ydes hjælp til, for så vidt angår særlig indretning. Borgeren var derfor ikke berettiget til dækning af udgiften til serviceeftersyn.

Læs Principiel afgørelse nr. 60-16

Ankestyrelsens principafgørelse 66-16 om borgerstyret personlig assistance - sektoransvar - behandling på sygehus - udmåling
Resumé:

Borgerstyret personlig assistance er et tilskud, som ydes til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Kommunen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

En borger har ikke ret til at medtage borgerstyret personlig assistance ved behandling og indlæggelser m.v. på sygehus

Det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at den offentlige myndighed, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Regionen har derfor til opgave at stille det nødvendige personale til rådighed ved gennemførelsen af behandlinger på sygehuset.

Kommunen kan dog fastsætte et serviceniveau, der giver mulighed for, at borgeren medtager hjælpere ved behandling på sygehuset.

I den konkrete sag stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgeren ikke kunne medtage en ekstra hjælper under sygehusophold. Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var forpligtet til at yde hjælp til forflytninger under behandling på sygehuset med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet. Det fremgik af sagen, at borgeren havde behov for hjælp hele døgnet, også ved behandlinger på sygehuset.

Læs Principiel afgørelse nr. 66-16

Ankestyrelsens principafgørelse 98-16 om kontant tilskud - borgerstyret personlig assistance - udmåling - løn
Principafgørelsen fastslår

En borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er i stand til at være arbejdsleder, har mulighed for at få udbetalt et tilskud til selv at ansætte sine hjælpere, enten i en ordning om kontant tilskud eller som borgerstyret personlig assistance.

Kommunen skal udmåle tilskuddet til ansættelse af hjælpere ud fra borgerens behov. I tilskuddet skal indgå omkostninger til hjælpernes løn.

Reglerne for udmåling til hjælpernes løn er fælles for begge tilskudsordninger.

Kommunen skal tage udgangspunkt i overenskomsten med sammenlignelige faggrupper ved udmåling af tilskud til hjælpernes løn

Ved en sammenlignelig faggruppe forstås en gruppe, som udfører lignende opgaver som dem, hjælperne i en ordning om kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance skal udføre. Kræver udførelsen særlige kompetencer, skal den sammenlignelige gruppe være i besiddelse af disse.

Kommunens udmåling af tilskud skal tage udgangspunkt i overenskomsten med sammenlignelige faggrupper, men udmålingen skal ikke følge hele overenskomsten. Hvis der fx er særlige tillæg i en overenskomst for en særlig funktion, som der ikke er behov for i de opgaver, som den konkrete borgers behov tilsiger, skal der ikke udmåles tilskud til dette. Kommunen skal sikre, at borgeren kan rekruttere og fastholde personale med det bevilgede tilskud.

Kommunen er ikke bundet af lønaftaler, som borgeren har indgået med hjælperne

Kommunen skal sikre i udmålingen, at borgeren med det fastsatte tilskud kan rekruttere og fastholde personale, men tilskuddet kan ikke øges ved borgers aftale med hjælpere om højere løn.

I sag 1 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet styrelsen ikke fandt det godtgjort, at borgeren med det udmålte tilskud kunne rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Kommunen havde reduceret borgerens tilskud uden at udmåle tilskuddet med udgangspunkt i en overenskomst med sammenlignelige faggrupper og uden at vurdere, om det reducerede tilskud opfyldte formålet med udmålingsbekendtgørelsen.

I sag 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet styrelsen fandt det godtgjort, at borgeren med det udmålte tilskud kunne rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Kommunen havde vurderet borgerens hjælpebehov, udmålt tilskuddet med udgangspunkt i overenskomsten for sammenlignelige faggrupper og sikret sig, at borgeren kunne rekruttere og fastholde personale.

 

Læs Principiel afgørelse nr. 98-16

Ankestyrelsens principafgørelse 96-16 om udlandsbekendtgørelsen - midlertidige ophold - kortvarige ferieophold - ekstra omkostninger - rådighedstimer

Principafgørelsen fastslår

Det er som udgangspunkt en betingelse for at få bevilget hjælp efter servicelovens regler, at borgeren har lovligt ophold her i landet.

Under midlertidige ophold i udlandet bevarer borgeren dog retten til visse former for hjælp efter udlandsbekendtgørelsens regler.

Udover den hjælp, der kan bevares under midlertidige ophold i udlandet, kan der i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde dækkes ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

Bevare den bevilgede hjælp under midlertidige ophold

Under midlertidige ophold i udlandet på op til en måned bevarer modtageren den bevilgede hjælp, uden at ansøge kommunen om det.

Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal modtageren, før udlandsopholdet påbegyndes, ansøge kommunen om at bevare hjælpen. Den periode, i hvilken hjælpen i det enkelte tilfælde kan bevares, afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, blandt andet karakteren af hjælpen.

Ved vurderingen af om den bevilgede hjælp kan bevares, skal kommunen forholde sig til, om borgerens behov kan tilgodeses i forbindelse med den ønskede rejse. Kommunen skal også forholde sig til, om der er tale om en rejse, som andre almindeligvis vil tage på.

I en konkret sag havde borgeren søgt om ret til at medbringe sin ordning med borgerstyret personlig assistance til USA i 6 måneder. Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at borgeren ikke havde ret til at tage sin ordning med borgerstyret personlig assistance med til udlandet i forbindelse med den ønskede rejse, da rejsen måtte anses for at ligge udover, hvad der kan betragtes som almindeligt for ikke-handicappede borgere i samme livssituation.

Borgeren ønskede at deltage i kurser og foredrag i USA med henblik på efter hjemkomsten at holde foredrag om handicapområdet i USA.

Dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet

En rejse på 14 dage i udlandet kan almindeligvis betegnes som et kortvarigt ophold henset til, at de fleste lønmodtagere har 5-6 ugers ferie om året. Det er ikke ualmindeligt at holde 14 dages ferie i udlandet i sammenhæng. 3 uger kan derimod ikke betegnes som et kortvarigt ophold, og mere end én årlig udlandsrejse ligger udover, hvad der kan betegnes som almindeligt.

En handicappet borger har derfor som udgangspunkt alene ret til dækning af ekstra omkostninger til én årlig ferie i udlandet, selvom varigheden er kortere end 14 dage.

Borgeren har ret til at få dækket ekstra omkostninger i forbindelse med afholdelse af et ferieophold, der er almindeligt for andre ikke-handicappede borgere. De særligt påkrævede ekstra omkostninger må ikke være en følge af den valgte ferieform. Det afgørende er, at borgeren har mulighed for at holde en sædvanlig ferie i udlandet, men ikke nødvendigvis en bestemt form for ferie.

Afgørende for vurderingen af, om borgeren har ret til dækning af ekstra omkostninger, er, om det er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en udlandsrejse.

Dækning af rejse- og opholdsudgifter for borgerens eventuelle hjælpere kan være en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en udlandsrejse.

Derimod er det som udgangspunkt ikke særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af en rejse at dække rådighedstimer til en hjælper, når hjælperen ikke er på en 24-timers vagt og ikke skal stå til rådighed udover ved sin egen vagt. Det gælder også selvom en hjælper kræver merløn for at tage med på ferieopholdet.

Kommunen kan ved vurderingen af, hvilke ekstra omkostninger borgeren har ret til dækning af, tage udgangspunkt i kommunens serviceniveau. Kommunen skal dog forholde sig til, om der er konkrete forhold, der tilsiger, at kommunens serviceniveau i den konkrete sag skal fraviges.

Ankestyrelsen vurderede i en anden konkret sag, at kommunen skulle forholde sig til, om borgeren havde ret til dækning af ekstra omkostninger til en ferierejse til udlandet, udover kommunens serviceniveau.

Læs Principiel afgørelse nr. 96-16

Ankestyrelsens principafgørelse 98-16 om kontant tilskud - borgerstyret personlig assistance - udmåling - løn

Principafgørelsen fastslår

En borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er i stand til at være arbejdsleder, har mulighed for at få udbetalt et tilskud til selv at ansætte sine hjælpere, enten i en ordning om kontant tilskud eller som borgerstyret personlig assistance.

Kommunen skal udmåle tilskuddet til ansættelse af hjælpere ud fra borgerens behov. I tilskuddet skal indgå omkostninger til hjælpernes løn.

Reglerne for udmåling til hjælpernes løn er fælles for begge tilskudsordninger.

Kommunen skal tage udgangspunkt i overenskomsten med sammenlignelige faggrupper ved udmåling af tilskud til hjælpernes løn

Ved en sammenlignelig faggruppe forstås en gruppe, som udfører lignende opgaver som dem, hjælperne i en ordning om kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance skal udføre. Kræver udførelsen særlige kompetencer, skal den sammenlignelige gruppe være i besiddelse af disse.

Kommunens udmåling af tilskud skal tage udgangspunkt i overenskomsten med sammenlignelige faggrupper, men udmålingen skal ikke følge hele overenskomsten. Hvis der fx er særlige tillæg i en overenskomst for en særlig funktion, som der ikke er behov for i de opgaver, som den konkrete borgers behov tilsiger, skal der ikke udmåles tilskud til dette. Kommunen skal sikre, at borgeren kan rekruttere og fastholde personale med det bevilgede tilskud.

Kommunen er ikke bundet af lønaftaler, som borgeren har indgået med hjælperne

Kommunen skal sikre i udmålingen, at borgeren med det fastsatte tilskud kan rekruttere og fastholde personale, men tilskuddet kan ikke øges ved borgers aftale med hjælpere om højere løn.

I sag 1 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet styrelsen ikke fandt det godtgjort, at borgeren med det udmålte tilskud kunne rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Kommunen havde reduceret borgerens tilskud uden at udmåle tilskuddet med udgangspunkt i en overenskomst med sammenlignelige faggrupper og uden at vurdere, om det reducerede tilskud opfyldte formålet med udmålingsbekendtgørelsen.

I sag 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet styrelsen fandt det godtgjort, at borgeren med det udmålte tilskud kunne rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Kommunen havde vurderet borgerens hjælpebehov, udmålt tilskuddet med udgangspunkt i overenskomsten for sammenlignelige faggrupper og sikret sig, at borgeren kunne rekruttere og fastholde personale.

Læs Principiel afgørelse nr. 98-16

Ankestyrelsens principafgørelse 76-14 om borgerstyret personlig assistance - personkreds - betydelig nedsat funktionsevne - aktivitetsniveau
Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Betydelig nedsat funktionsevne

Der er tale om en betydelig nedsat funktionsevne, når en borger ikke eller kun i meget begrænset omfang, kan bevæge sig og udføre almindelige dagligdags opgaver som f.eks. personlig pleje, madlavning, rengøring og transport.

Ved vurderingen af, hvorvidt en borger er omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig assistance, skal kommunen foretage en individuel og helhedsorienteret vurdering af borgerens behov. Der skal være tale om et behov, der ikke kan dækkes efter servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand samt ledsageordning.

Aktivitetsniveau

Det er ikke et krav for at være omfattet af personkredsen for borgerstyret personlig assistance, at der er tale om en borger, der har eller har mulighed for at få et højt aktivitetsniveau.

Dog kan en borgers aktivitetsniveau i det konkrete tilfælde være en del af vurderingen af, hvorvidt borgeren har et behov, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte som borgerstyret personlig assistance. Der skal i den forbindelse tages hensyn til formålet med bestemmelsen, som er at give personer med omfattende funktionsnedsættelser mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt.

Hjælpemidler og indretning af borgers bolig

Det kan kræves, at borger, i det omfang vedkommende er i stand til det, benytter sig af mindre hjælpemidler, som er med til at gøre borgeren mere selvhjulpen. Kommunen kan også kræve, at borgeren indretter sig både med hensyn til indretning af bolig samt levemåde. Dog skal der også i den forbindelse tages hensyn til formålet med bestemmelsen.

Læs Principiel afgørelse nr. 76-14 

Ankestyrelsens principafgørelse 49-13 om borgerstyret personlig assistance - BPA-ordningen - prøvelsesadgang - udmåling - hjemmehjælp - rask ægtefælle
Principafgørelsen fastslår

Klageinstanserne kan efterprøve, om udmålingen af borgerstyret personlig assistance har fundet sted i overensstemmelse med formålet med ordningen

Udmålingen af hjælp til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 skal tage udgangspunkt i en individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan klare, for at tilgodese formålet med borgerstyret personlig assistance om at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgeren mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt.

En udmåling af hjælp, der tager udgangspunkt i kommunens sædvanlige udmåling til hjemmepleje efter servicelovens bestemmelse om praktisk og personlig hjælp og pleje i § 83, er ikke i overensstemmelse med formålet med ordningen om borgerstyret personlig assistance.

Kommunens kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for at udmåle hjælp efter § 96.

Har en borger behov for hjælp spredt over hele døgnet, kan hjælpen udmåles i form af tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren

Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor hjælperen kun helt undtagelsesvis udfører hjælp for borgeren.

Ved udmålingen af hjælp til borgerstyret personlig assistance skal der tages hensyn til, i hvilket omfang en borgers ægtefælle er i stand til at varetage opgaver i hjemmet

Der kan ikke udmåles timer til den borgerstyrede personlige assistance i et sådant omfang, at de huslige opgaver og pasningen af børn dermed bliver varetaget fuldt ud. Det betyder, at man skal tage hensyn til, om borgerens ægtefælle kan varetage opgaver i hjemmet.

Læs Principiel afgørelse nr. 49-13 

Ankestyrelsens principafgørelse 162-12 om borgerstyret personlig assistance - arbejdsleder - værge - nærtstående
 Principafgørelsen fastslår

Borgeren skal være i stand til selv at fungere som arbejdsleder for hjælperne, når der bevilges borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96

Borgerstyret personlig assistance kan ikke bevilges, såfremt borgeren ikke selv er i stand til at varetage arbejdslederfunktionen, herunder er i stand til at indgå i et samarbejde med kommunen omkring selve udmålingen af hjælpen.

Det betyder, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Det indebærer som udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til selv at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne.

Værgen eller en nærtstående kan ikke indtræde i borgerens sted og overtage funktionen som arbejdsleder

Ifølge § 96, stk. 2, om borgerstyret personlig assistance, skal borgeren selv være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, modsat bestemmelsen i § 95, stk. 4, om kontant tilskud, hvoraf det fremgår, at det er tilskudsmodtageren, der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Det betyder, at en værge og/eller nærtstående ikke kan indtræde i borgerens sted og dermed ikke kan overtage funktionen som arbejdsleder ved borgerstyret personlig assistance.

Læs Principiel afgørelse nr.162-12

Ankestyrelsens principafgørelse 110-11 om borgerstyret personlig assistance - udmåling - hjælpetimer

Udmåling af hjælp efter servicelovens bestemmelse om borgerstyret personlig assistance(BPA) skulle ske efter en individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kunne klare. Ankestyrelsen fandt, at de ressourcer, som kommunen havde afsat til plejeopgaverne, ville kunne dække hjælpebehovet.

Ankestyrelsen lagde vægt på det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige forhold og behov for personlig og praktisk hjælp.

Ankestyrelsen fandt efter de lægelige oplysninger, at ansøgeren kunne være alene i kortere perioder. Ankestyrelsen fandt endvidere, at der var mulighed for at lave en tidsplan, således at hjælpen kunne ydes på de tidspunkter af dagen, hvor ansøgeren havde brug for den. Note:Principafgørelsen afløser C-13-07, som ophæves.

Læs Principiel afgørelse nr. 110-11 

Ankestyrelsens principafgørelse 96-11 om borgerstyret personlig assistance - arbejdsleder
Ansøgeren havde ikke ret til bevilling af borgerstyret personlig assistance. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er en betingelse for at få tilskud til ansættelse af hjælpere efter lov om Social Service § 96, stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Dette betyder, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne. Dette kan blandt andet omfatte udvælgelse af hjælpere til ansættelse, udarbejdelse af jobbeskrivelser og vagtplaner for hjælperne, oplæring af nye hjælpere, afholdelse af personalemøder og varetagelse af instruktion af hjælpere. Ankestyrelsen vurderede, at ansøgeren ikke var i stand til at varetage arbejdslederansvaret.

Læs Principiel afgørelse nr. 96-11 

Ankestyrelsens principafgørelse 87-09 om udmåling - hjælpeordning - behovsvurdering
Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af behovet for hjælp til en kvinde med stærkt nedsat og svækket bevægeevne i arme og ben.

Udmåling af hjælp skulle ske efter en nøje individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad kvinden selv kunne klare. Udgangspunktet var ikke, at hun havde ret til hjælp 24 timer i døgnet.

Læs Principiel afgørelse nr. 87-09 

Ankestyrelsens principafgørelse 46-09 om hjælpeordning - kommunens vejledningsforpligtelse - nævnets kompetence - arbejdsgiver - opsigelse - uberettiget - bod
Nævnet har kompetence til at behandle klage over kommunens vejledning i forbindelse med hjælperordning. Der er ikke hjemmel i Serviceloven til at dække bod pålagt af Ligestillingsnævnet. Den pålagte bod var ikke en konsekvens af ansøgers nedsatte funktionsevne, men derimod en konsekvens af ansøgers rolle som arbejdsgiver.

Læs Principiel afgørelse nr. 46-09 

Ankestyrelsens principafgørelse C-9-07 om merudgifter til voksne - håndsrækninger - iværksættelse - tilbagevirkende kraft - hjælpeordning
En stærkt handicappet mand, der havde fået bevilget en hjælpeordning efter Serviceloven, havde ansat en hjælper ca. 1/2 år efter bevillingen. Han havde søgt om hjælp til dækning af udgifter til både mindre og større håndsrækninger i denne periode efter servicelovens merudgiftsbestemmelse, ligesom han forud for bevillingen af hjælpeordningen havde søgt om hjælp til håndsrækninger efter merudgiftsbestemmelsen. Mandens hjælpeordning fandtes alene at dække mindre håndsrækninger såsom praktisk hjælp til almindelig rengøring, hjælp til indkøb og indpakning af gaver, hjælp til ledsagelse m.v. Derimod fandtes ordningen ikke at omfatte større håndsrækninger som snerydning, havearbejde, malerarbejde, vinduespudsning m.v. Der var ikke hjemmel i Servicelovens bestemmelse om hjælpeordning eller i bestemmelsen om merudgiftsydelse til at afholde udgifter til håndsrækninger omfattet af hjælpeordningen i perioden fra bevilling af hjælpeordning til dens iværksættelse. De udgifter til håndsrækninger, der ikke var omfattet af hjælpeordningen, kunne dækkes efter Servicelovens merudgiftsbestemmelse, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt. Hjælpen skulle i så fald ydes med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet.

Læs Principiel afgørelse nr. C-9-07 

Ankestyrelsens principafgørelse C-12-05 om handleplan - garantiforskrift - ugyldighed - hjælpeordning - standsning
Udarbejdelse af en handleplan for den fremtidige indsats var en garantiforskrift. Manglende udarbejdelse heraf i forbindelse med en kommunes standsning af tilskud til en hjælpeordning var derfor kritisabelt.

Tilsidesættelsen havde dog konkret ikke haft så væsentlig betydning for indholdet i kommunens afgørelse, at den blev ugyldig.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at det måtte anses for åbenbart, at de materielle betingelser for at kunne modtage tilskud til den hidtidige hjælpeordning ikke længere var opfyldt på afgørelsestidspunktet.

Læs Principiel afgørelse nr. C-12-05 

Ankestyrelsens principafgørelse P-28-03 om plejetillæg - merudgifter efter serviceloven
Ved udmåling af hjælp efter servicelovens § 77 havde kommunen ret til at tage hensyn til et tilkendt plejetillæg, som vedrørte samme formål som hjælpen efter serviceloven.

Udmålingen skulle foretages efter en konkret individuel vurdering af arten og omfanget af pensionistens behov for personlig pleje og tilsyn, sammenholdt med pensionistens øvrige behov for hjælp.

Kunne pensionisten dokumentere nødvendige merudgifter til andre funktioner end pleje og tilsyn, kunne der søges særskilt bevilling hertil efter servicelovens § 84.

Ved bevilling af tilskud til nødvendige merudgifter kunne der kun tages hensyn til et tilkendt plejetillæg efter pensionsloven, i det omfang tillægget ikke fuldt ud blev anvendt til dækning af pensionistens plejebehov.

Læs Principiel afgørelse nr. P-28-03 

Ankestyrelsens principafgørelse O-52-99 om personlig hjælper - ophold i eget hjem - bopæl sammen med forældre
Det var ikke udelukket at yde støtte til ansættelse af personlige hjælpere, alene fordi ansøger boede sammen med sine forældre.

Ankestyrelsen fandt, at betingelsen om ophold i eget hjem var opfyldt, selvom ansøgeren boede sammen med sine forældre.

Læs Principiel afgørelse nr. O-52-99 

Ankestyrelsens principafgørelse O-20-99 om arbejdstid - vilkår - hjemmel - arbejdsretlige regler - kommunens tilsynspligt - hjælpeordning
Der var ikke i den sociale lovgivning grundlag for, at en hjælpers gennemsnitlige arbejdstid højst måtte være 37 timer pr. uge.

En hjælpers arbejds- og ansættelsesforhold, herunder hjælperens arbejdstid, beroede på en aftale mellem brugeren som arbejdsgiver og hjælperen.

Kommunens tilsynspligt omfattede om hjælperens ansættelses- og arbejdsforhold opfyldte de gældende arbejdsretlige regler på området.

Læs Principiel afgørelse nr. O-20-99 

 

 

Principafgørelser – § 97

Særligt udvalgte principafgørelser ift. § 97.

Ankestyrelsens principafgørelse 74-10 om ledsageordning - personkreds - kommunikationshandicap
Resume:

En mand med afasi og tilstødende epilepsi efter apopleksi var omfattet af personkredsen for ledsageordning efter serviceloven.

Han kunne ikke tale, skrive eller på anden måde gøre sig forståelig eller indgå i et samspil, der involverede kommunikation med andre end personer, der kendte ham godt. Ansøger var således reelt afskåret fra at kommunikere med personer, der ikke havde et nært kendskab til ham.

Ankestyrelsen vurderede, at selvom ansøgeren kunne bevæge sig rundt i et større lokalområde ved egen hjælp, måtte besøg hos fx tandlæge, frisør, på bibliotek og i forretninger betragtes som væsentligt besværliggjort af hans manglende evne til at kommunikere. En ledsageordning vil i vidt omfang kunne afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne i relation til at færdes alene uden for hjemmet.

Læs Principiel afgørelse nr. 74-10

Ankestyrelsens principafgørelse C-43-00 om ledsageordning - færdes alene uden for hjemmet - betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - spastisk lammelse - primært kørestolsbruger - funktioner forbundet med aktiviteter uden for hjemmet
Resume:

Ansøger, der som følge af en spastisk lammelse primært var kørestolsbruger, var berettiget til en ledsageordning.

Selvom ansøger kunne transportere sig selv uden for hjemmet i kørestol – og evt. bil – var der funktioner forbundet med aktiviteter udenfor hjemmet, som ikke kunne klares uden bistand fra andre.

Det indgik i bedømmelsen, at formålet med ledsageordningen er at medvirke til normalisering og integration i samfundet. Endvidere følger det af servicelovens formålsbestemmelse, at formålet med hjælpen efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Endelig henvistes til forarbejderne til loven, hvorefter ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner. *)

Læs Principiel afgørelse nr. C-43-00

Du kan finde øvrige afgørelser om ledsagelse her.

 

Hvis du selv vil søge efter en afgørelse

Du kan søge blandt Ankestyrelsens principafgørelser her. Du kan også abonnere på afgørelserne her.

Afgørelserne omhandler personsager, som borgere har fået afgjort i et af de sociale nævn og som derefter er blevet indbragt for Ankestyrelsen, fordi borgeren eller kommunen mente, at sagen havde principiel eller generel betydning og nævnets afgørelse var forkert. Ankestyrelsen antager ikke alle sager, men vurderer i hvert enkelt tilfælde, om de mener sagen har den fornødne generelle eller principielle betydning.
Læs mere om principafgørelser her og i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6 (2010).

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >