Ministersvar

Folketingsmedlemmer kan via deres udvalg eller såkaldte §20-spørgsmål stille spørgsmål til ministeren. Disse svar kan bl.a. belyse tolkning af regler og vejlede ift. administrativ praksis. Her på siden samler vi udvalgte minister med relevans for BPA, andre hjælperordninger, ledsagelse og lign. Alt sammen for at sikre brede viden om rettigheder og muligheder. 
Her kan du finde ministersvar med relevans for BPA-området

Om ministersvar

Vi har medtaget de ministersvar, som vi bliver bekendt med, og som vi vurderer har relevans for BPA-området – eller retten til det selvstændige liv generelt. Listen er der ikke nødvendigvis udtømmende.

Kender du til en ministersvar, som du mener, bør indgå i BPA Videnscenter, så skriv til kommunikation@lobpa.dk.

Ministersvarene er samlet efter folketingssamling. LOBPA har samlet svar fra 2014 og frem.

 

Folketingssamling 2016-17

Ministeren bedes oplyse, om en kommune kan kræve at forældrene skal varetage hjælperbehovet om natten for deres voksne barn med muskelsvind, der i øvrigt er bevilget hjælp efter servicelovens § 96 om tilskud til BPA, med den begrundelse at BPA-brugeren og forældrene bor i samme bolig? Ministeren bedes samtidig redgøre for, i hvilken grad omfanget af bevilliget hjælp til et voksent menneske kan være betinget af, at vedkommende flytter ud af sine forældres bolig?
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes de udgifter vedrørende hjælpere i eget hjem, der kan bevilges efter BPA-bekendtgørelsen § 10, hvis man er berettiget til BPA, vil kunne bevilges, hvis hjælpen er bevilget efter andre bestemmelser end servicelovens § 96, og hvis der helt eller delvist indgår hjælpere i forbindelse med respirationsbehandling efter sundhedsloven i bevillingen
Kan ministeren bekræfte, at de begrundelser for fastholdelse af hjælpere under indlæggelse, der fremgår af Sundheds- og Ældreministeriets Vejledning om fælles hjælpeordninger til personer med kronisk respirationsinsuffciens (nr. 10338 af 24.8 2016) også er relevante begrundelser for at fastholde hjælpen, såfremt andre personer med en BPA end respiratorbrugere indlægges efter servicelovens § 96? Der henvises bl.a. til vejledningens afsnit 8.2 Indlæggelse, hvor det fremgår, at 'Det kan være en fordel for både borgeren, hjælperne og i mange tilfælde også myndighederne.' (at respirationshjælpen følger med). 'Dermed undgår borgeren at skulle nyansætte hjælpere ved udskrivelse fra sygehus, og borgeren har dermed bedre mulighed for at fastholde et stabilt hjælperteam. Desuden vil udskrivelsen ikke blive forsinket af, at der skal nyansættes og uddannes hjælpere.'
Ministeren bedes redegøre for reglerne for kommunernes udmåling af administrationshonoraret - det honorar, som private firmaer eller foreninger modtager til at admi- nistrere arbejdsgiverbeføjelserne for en borger i medfør af servicelovens § 96a - her- under om honoraret skal være konkret og individuelt beregnet i forhold til BPA-borgeren?
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kommunerne skal opfylde deres forsyningsansvar i medfør af servicelovens § 4 i den situation, hvor en borger, der har overgivet arbejdsgiverbeføjelserne i sin BPA-ordning i medfør af servicelovens §§ 95 og 96 til et privat firma eller forening og efterfølgende får akut brug for en hjælper, f.eks. hvis der er sygdom i hjælperteamet, og en afløser ikke kan skaffes fra eget hjælperteam? Vil ministeren desuden oplyse: - Om kommunen i ovenstående eksempel er forpligtet til at betale for et eksternt vikarbureau, eller kan kommunen afvise at betale for et eksternt vikarbureau, og hvis kommunen kan afvise at betale, hvordan kan en kommune så alternativt opfylde sit forsyningsansvar i medfør af servicelovens § 4? - Om kommunen lever op til servicelovens bestemmelser, hvis den i ovenstående eksempel henviser en borger, der har hjælper-døgndækning, til at kontakte en skadestue eller ringe efter en ambulance for at få akut hjælp?

 

”I forlængelse af Statsforvaltningens udtalelse af 30. august 2016 vedrørende Aarhus Kommunes udmålingsprincipper i henhold til BPA-ordningen ”… idet det af bekendt- gørelsens § 5, stk. 1, fremgår, at kommunens valgte udgangspunkt for udmålingen skal anvendes ved beregningen af alle de krævede elementer i udmåling til løn m.v.” vil ministeren da oplyse, om ministeren er enig i, at ”alle de krævede elementer” også omfatter opsigelsesvarsel, løn ved tilkald under rådighedstimer, ulempetillæg aften-, nat- og weekend og for udmåling af løn, og at det nu er de principper for aflønning, der gælder for alle landets kommuner?
Ministeren bedes redegøre for, om det er i overensstemmelse med grundlaget for BPA efter servicelovens § 96, at det stilles som dokumentationskrav for behov for hjælp, at kommunale medarbejdere møder op i borgerens hjem for ved selvsyn at overvære borgerens morgenritual, liftning til badeværelse, afklædning, badning, toiletbesøg osv., og om en borger kan nægtes hjælp til for eksempel toiletbesøg, hvis borgeren nægter at vise sig nøgen foran kommunale medarbejdere og nægter at lade kommunale medarbejdere være tilskuere under forrettelse af nødvendige ærinder på toilettet?
Spm. om ministeren kan bekræfte, at det er i overensstemmelse med gældende regler for bevarelse af hjælpere efter servicelovens § 96 (BPA) under hospitalsindlæggelse, når Kommunernes Landsforening i deres vejledning til kommunerne om BPA henviser til et tidligere svar fra den daværende socialminister til Folketingets Socialudvalg, til børne- og socialministeren
Vil ministeren under henvisning til artiklen ”Kampen om det rette antal timers hjælp” bragt på sn.dk/kalundborg den 7. januar 2017 redegøre for, om ministeren mener, at det er rimeligt, at en kommune udmåler hjælpetimer ifbm. en BPA-ordning, som ikke er i overensstemmelse med på hvilket tidspunkt hjælpen bliver udført? http://sn.dk/Kalundborg/Kampen-om-det-rette-antal-timers-hjaelp/artikel/625671
Ministeren bedes oplyse, hvilket sammenligningsgrundlag kommunerne har mulighed for at benytte i udmålingen af administrationshonoraret i forbindelse med BPA-ordningen, og findes disse beregninger i kommunalt regi eller f.eks. i ministeriets regi?
Ministeren bedes redegøre for, hvordan udviklingen har været i udmålingen af administrationshonoraret ifbm. BPA-ordningen fra 2009 og frem til dd. kommune for kommune, og hvordan denne udvikling forventes at være i 2017? Svaret bedes opgivet kommunefordelt.
Hvordan forholder ministeren sig til muligheden for, at ordet overvågning tilføjes BPA-ordningens § 95, stk. 3, således at vi kan sikre den fornødne hjælp til den gruppe af sårbare og udsatte borgere, der har brug for forsvarlig hjælp i alle døgnets timer?
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes lønstigninger og andre ændringer i årets løb efter den overenskomst, som kommunen har valgt at lægge til grund for udmålingen, jf. BPA-bekendtgørelsens §5, indgår i beregningen af det kontante tilskud, jf. samme bekendtgørelses §3, der fastsættes en gang årligt, og om §3, stk. 1, 2. pkt. eller andre regler (for eksempel reglen om rummelighed) tager højde for, at tilskuddet ikke blot en gang om året, men til stadighed modsvarer de satser, der skal følges efter bekendtgørelsens §5.
Mener ministeren, at indførelse af de centralt fastsatte udmålingstakster, der efter den gældende bekendtgørelses § 5 svarer til de samlede løn- og ansættelsesvilkår i en toneangivende, landsdækkende overenskomst, der omfatter tilsvarende eller beslægtet arbejde, vil kunne sikre ens lønvilkår for alle handicaphjælpere og samtidig lette kommunerne for en administrativ byrde, sådan som det ønskes af bl.a. Aarhus Kommune?

 

Folketingssamling 2015-16

Statsforvaltningen har i udtalelse af 30. august 2016 vedrørende Aarhus Kommunes udmålingsprincipper i henhold til BPA-ordningen udtalt, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at Aarhus Kommunes takster for udmåling af tilskud vedrørende BPA- ordningen ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 96 og bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 5, stk. 1, og i forlængelse heraf bedt Aarhus Kommune om inden for 2 måneder at oplyse, hvad Statsforvaltningens udtalelse giver kommunen anledning til. Hvad agter ministeren at gøre for at gøre andre kommuner bekendt med, at en udmå- ling efter principper svarende til Aarhus Kommunes udmålingsprincipper ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 96?
Statsforvaltningen har i udtalelse af 30. august 2016 vedrørende Aarhus Kommunes udmålingsprincipper i henhold til BPA-ordningen udtalt, at det er Statsforvaltningens opfattelse, at Aarhus Kommunes takster for udmåling af tilskud vedrørende BPA- ordningen ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 96 og bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 5 stk. 1. Er ministeren enig i, at der i sådanne tilfælde af fejlagtig udmåling bør ske genopret- ning, således at borgeren stilles, som hvis behørig udmåling havde fundet sted, og at borgeren følgelig bør kompenseres for det tab, der er en følge af en fejlagtig udmåling?
Kan det passe, at en bruger af en BPA-ordning i henhold til servicelovens § 95 stk. 3 ikke må tage på tur ud af hjemmet med sin hjælper, da ordningen kun tilskriver pasning i eget hjem, og hvad er i så fald ræsonnementet bag?
Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 2. maj 2016, jf. internt SOU alm. del - bilag 272. Del af svar: Det lægges til grund ved besvarelsen, at henvendelsen handler om borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 96. Til forslaget om en årspulje af hjælpertimer bemærkes, at de nugældende udmålingsregler vurderes i passende grad at skabe rum for fleksibilitet i ordningerne samtidig med, at det sikres, at den samlede udmålte hjælp dækker borgerens konkrete hjælpebehov som følge af den nedsatte funktionsevne.
Mener ministeren, at det er rimeligt, at en hjælper ansat i en BPA ordning ikke kan bevilges hjælp til et førstehjælpskursus, med en begrundelse om, at det ikke anses som arbejdsrelateret, og mener ministeren det er rimeligt?
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 6. december 2015 og 8. januar 2016 fra Jørn Glerup m.fl. om deres erfaringer med lovgivningen på handicapområdet, jf. SOU alm. del - bilag 101 og 119.
Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 6. december 2015 og 8. januar 2016 fra Jørn Glerup m.fl. om deres erfaringer med lovgivningen på handicapområdet, jf. SOU alm. del - bilag 101 og 119.
Vil ministeren redegøre for reglerne i forhold til, hvor meget en person, der er sambo- ende eller gift med en handicappet eller meget syg person, skal og må være hjælper, herunder redegøre for de seneste ændringer i lovgivning eller vejledning på området?

 

Folketingssamling 2014-15 (2. samling)

Der har ikke været spørgsmål, som vi vurderer er fortsat relevante.

 

Folketingssamling 2014-15 (1. samling)

Må kommunerne tilsidesætte handicaphjælpernes arbejdsmiljø ved ikke at tage højde for, at hjælpemidler, herunder personlifte, skal kunne medbringes i BPA-brugerens bevilligede bil efter servicelovens § 114, når BPA brugeren skal på længere ture med overnatning?
Ministeren bedes redegøre for indholdet i aftalen mellem Hjørring Kommune og et privat firma om at gennemgå alle bevillinger af BPA med henblik på eventuelle justeringer samt præcisere, hvilke regler der gælder, når en kommune overdrager opgaver/kompetence efter serviceloven til et privat firma - i relation til f.eks. overholdelse af pligtige procedurer, partshøring, aktindsigt, tavshedspligt og ankemulighed, herunder også om en kommune overhovedet er berettiget til at oplyse navne og CPR-numre på personer, der modtager hjælp efter serviceloven, til udenforstående.

 

Folketingssamling 2013-14

De fleste spørgsmål relaterer til L147, som ikke blev vedtaget. Der er dog spørgsmål og svar, som fortsat har relevans og kan anses som vejledende.

Ministeren bedes redegøre for indholdet i den afgørelse fra Ankestyrelsen, der er omtalt i Dansk Handicapforbunds blad 2014-3, Kommunerne tvinges til at rette ind, når det gælder BPA, samt for hvilken retstilstand og forudsætningerne for ændringer i udmåling af i BPA, som Ankestyrelsen har lagt til grund.
Mener ministeren, det er rimeligt, at en person med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er tildelt borgerstyret personlig assistance (BPA) efter § 95 i serviceloven, ikke har ret til at medtage handicapkompenserende ydelser efter serviceloven til udlandet på midlertidige ophold, henset til at personer på BPA-ordning efter servicelovens § 96 frit kan gøre netop dette?
Er det ministerens holdning, at personer på BPA-ordning efter servicelovens § 96 har et større behov for eller en større ret til at kunne rejse udenlands end personer på BPA-ordning efter servicelovens § 95?
MFU spm. om kommunen som følge af sin tilsynspligt over for borgere med BPA løbende skal påse, at hviletidsreglerne overholdes
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 47 forstås således, at hvis en borger med BPA, der i en akut situation ikke er i stand til at skaffe en vikar, f.eks. hvis en hjælper bliver syg i løbet af en vagt, så skal kommunen stille vikar- eller anden hjælp til rådighed?
Hvad er ministerens kommentar til den indvending, at det er forholdsmæssigt dyrere for en forening/et firma at administrere en ordning med få timer end med mange timer, og at administrationstaksten derfor vil dække mere præcist, hvis den består af en grundtakst + en timeafhængig takst?
Hvad er ministerens kommentar til den indvending, at der vil være borgere, som af firmaer opfattes som så tidskrævende, at de ikke vil påtage sig rollen som arbejdsgiver med den bevilgede administrationstakst, og at de derfor ikke kan anvende den BPA, de ellers har fået bevilget?
Vil ministeren kommentere beskæringer af hjælpen til mennesker med BPA, som beskrevet på muskelsvindsfonden.dk i artiklen fra 12. oktober, »Kommunale ulovligheder på BPA-området« http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/nye-kommunale-ulovligheder-pa-bpa-omradet/, samt redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at tage på området?
Ministeren bedes redegøre for, om de ændringer i vilkårene for BPA ordningen som f.eks. fjernelse af fritvalgstillæg og den 6. ferieuge, som Aalborg Kommune gennemfører, er i overensstemmelse med lovgivningen og vejledninger vedr. BPA-ordningen.

 

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >