Generalforsamlingen 2015 – LOBPAs årlige festdag

Generalforsamlingen 2015 – LOBPAs årlige festdag

Den 17. juni var der lagt op til en festlig dag, der bød på lige dele gode diskussioner om LOBPAs fremtid og underholdende indslag, der bragte de helt brede smil frem.

 

En nyvalgt bestyrelse

Janne Sander blev genvalgt som formand for de næste to år. Amalie Riis og Ole Hjorth Mortensen blev valgt ind i bestyrelsen og Peter Skov Jørgensen blev valgt som suppleant. Jørgen Knudsen er herefter ikke længere en del af bestyrelsen, og Janne Sander takkede ham for hans store indsats. Bestyrelsen mødes første gang, når sommerferieperioden er overstået.

 

Plads til grin

Udover spændende diskussioner om LOBPAs fremtid, blev der også plads til underholdende indslag. Running With No Legs gav god energi og plads til eftertanke, Jacob Nossel blandede lige del humor og alvor og berettede i skarpe vendinger om livet som præmiespasser. Til sidst blev der skålet til tonerne af Tom Sonntags stemningsfulde musik.

 

Tak for en fantastisk dag – vi glæder os allerede til generalforsamlingen 2016!

 

Læs referat og formandens beretning her.

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >