Få et gratis helbredstjek

Handicaphjælpere med natarbejde kan få en gratis helbredsundersøgelse. 
Hjælpere med hyppige nattevagter kan få en gratis helbredsundersøgelse. 

 

Tilbuddet om en gratis undersøgelse for generelt helbred gives til handicaphjælpere, som hyppigt arbejder i tidsrummet fra kl. 22.00 til 05.00 (natperioden) og udfører arbejde i natperioden i mindst 300 timer om året.

Du får tilbuddet om endnu en helbredsundersøgelse efter 2 år og 9 måneder, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Tilbuddet om helbredsundersøgelsen er en ret, du har ifølge lov om arbejdstid (Arbejdsdirektivet, 2002/34/EF).

 

Undersøgelsens fokus

Undersøgelsens fokus er især de gener, der kan opleves i forbindelse med natarbejde; eksempelvis søvnproblemer og forhøjet blodtryk. Lægen kan rådgive om måder at reducere eventuelle gener.

 

Sådan bliver du undersøgt

Hvis du ønsker en helbredsundersøgelse, fordi du hyppigt arbejder om natten, skal du kontakte din egen læge. Udgifterne for lægeundersøgelsen betales af LOBPA, hvis du blot beder lægen skrive på regningen, at det er en helbredsundersøgelse. Lægen skal sende regningen til LOBPA. Hvis du vælger selv at betale undersøgelsen, kan du få udgiften refunderet ved at sende kvitteringen in til LOBPA. Beløbet udbetales til din NemKonto. Helbredsundersøgelsen skal foregå uden for din arbejdstid.

Kontakt LOBPA

Skulle undersøgelsen vise, at noget i dit arbejdsmiljø bør ændres, opfordres du til at meddele LOBPA dette, så vi kan tage konkrete skridt til forbedringer i netop dit arbejde.

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >