Hvem betaler fartbøden?

Hvem betaler fartbøden?

Som arbejdsleder skal du derfor indskærpe overfor dine hjælpere, at det kan få økonomiske og ansættelsesretlige konsekvenser, hvis hjælperen overskrider hastighedsbestemmelserne. Du bør også tydeligt tilkendegive, at der kan ske modregninger i lønnen, hvis hjælperen ikke erkender forseelsen og ikke selv betaler bøden. Det er en god idé at få det på skrift og f.eks. skrive det ind i ansættelseskontrakten  eller en skriftlig aftale.

 

Færdselsloven er ændret i februar 2015, fordi politiet havde svært ved udfra billedet at bevise, hvem der egentlig havde kørt bilen. Derfor er det nu ejeren (eller den registrerede bruger) af køretøjet, der som udgangspunkt er ansvarlig for at betale bøden.

 

FAKTA om ansvaret i praksis
Når et køretøj bliver fotograferet af en fotovogn ved en hastighedsovertrædelse sker følgende:

  • Ejeren af køretøjet får tilsendt et bødeforelæg. Det sker også, selv om ejeren ikke var fører af køretøjet.
  • Hvis en anden end ejeren var fører af køretøjet og erkender dette over for politiet inden 30 dage efter modtagelsen af bødeforelægget, bliver ejeren ikke pålagt ansvaret. Bøden bliver i stedet sendt til føreren.
  • Hvis denne anden fører trækker erkendelsen tilbage, kan ejeren dog fortsat blive pålagt ansvaret.
  • Ansvaret gælder kun for hastighedsoverskridelser på højst 30 pct.
  • Ansvaret gælder ikke, hvis der er spørgsmål om klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud.

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >