LOBPA opruster medlemsteamet

LOBPA opruster medlemsteamet

Vi søger to servicemindede medarbejdere, som skal understøtte vores mål fremadrettet. Hos os kommer du til at arbejde både strategisk og operationelt med at skabe videst mulige rammer for, at borgere med BPA kan leve et så selvstændigt liv som muligt.

Vi søger en medlemskonsulent, som skal stå for udvikling og afholdelse af kursus- og erfa-aktiviteter for medlemmerne; koordinering og afvikling af arrangementer og events, såsom møder for LOBPAs mentorkorps, samarbejde med lokale netværk og deltagelse i konferencer og messer; aktiv pleje og servicering af eksisterende medlemmer og BPA-borgere; medlemshvervning og leads generering samt at skabe en tæt relation og et godt samarbejde med LOBPAs samarbejdspartnere. Der er tale om en fuldtidsstilling. Læs mere om stillingen her.

Vi søger derudover en kommunikationspraktikant, som skal bidrage til at udvikle vores kommunikation til medlemmer og borgere med BPA. Du vil arbejde tæt sammen med vores kommunikationskonsulent ift. at holde vores hjemmeside levende og opdateret, kommunikere på Facebook og at udarbejde nyheds¬breve til vores medlemmer og andre interesserede. Læs mere om stillingen her.

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >