LOBPAs politiske ledelse er valgt

LOBPAs politiske ledelse er valgt

Musholm uden for Korsør danner i dag de smukke rammer om årets generalforsamling og store fest.

 

Selve generalforsamlingen er nu vel gennemført, og LOBPAs medlemmer gør sig nu klar til at fejre demokratiet, medbestemmelsen og fællesskabet i LOBPA med et spændende oplæg fra Egmont Højskolens forstander, Ole Lauth, efterfulgt af live musik, skøn mad og vin. Det bliver en sjov aften i godt selskab.

 

På generalforsamlingen har LOBPAs medlemmer blandt andet valgt de personer, der skal bestride formandsposten, to bestyrelsesposter og en suppleantpost i den øverste ledelse for Danmarks eneste, landsdækkende interesseorganisation for mennesker med BPA.

 

  • Som formand fortsætter Janne Sander (uden modkandidat).
  • Børge Larsen (med 25 stemmer) og Peter Skov Larsen (med 18 stemmer) er valgt ind i LOBPAs bestyrelse.
  • Ole Hjorth Mortensen er valgt som suppleant.

 

Du kan læse mere om dette og tidligere års generalforsamlinger her.
(yderligere materiale offentliggøres løbende over de kommende dage)

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >