Ny anbefaling om mundbind

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at man bruger et mundbind i særlige situationer, hvor det er svært at holde afstand – fx i den kollektive trafik i myldretiden, eller hvis man ikke kan holde afstand til en person i øget risiko fx ved behov for omsorg og pleje

Smittespredningen er på et lavt niveau i Danmark, og Sundhedsstyrelsens nye anbefaling om mundbind kommer for at forebygge, at billedet ændrer sig, når flere igen med bus eller tog for fx at komme på arbejde eller i skole eller er tæt sammen i andre situationer, hvor man ikke kan holde afstand.

Bemærk: Visirer kan erstatte mundbind og er tilstrækkeligt – ifølge den myndighedsfælles COVID-19 hotline. De nye anbefalinger om mundbind er desuden et supplement til de eksisterende anbefalinger om god hygiejne og afstand.

Nedenfor er en liste over de særlige situationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bruger mundbind:

  • Hvis du er smittet eller har symptomer på COVID-19 og skal bryde din selvisolation for at transportere dig til og fra sygehuset
  • Hvis du er på vej hjem fra fx lufthavnen efter en rejse i et højrisikoområde i udlandet og skal i selvisolation
  • Hvis du er nær kontakt til en, som er smittet, og skal bryde selvisolation for at transportere dig til og fra test
  • Hvis du er pårørende og ikke kan holde afstand til en person i øget risiko, fx ved behov for pleje og omsorg
  • Hvis du skal med offentlig transport, og det ikke er muligt at holde afstand
  • I erhvervsmæssig sammenhæng hvor hyppig eller langvarig ansigt-til-ansigt kontakt er uundgåelig
  • Ved store forsamlinger som fx optog, hvor hyppig eller langvarig ansigt-til-ansigt kontakt ikke kan undgås, eller ikke kan forebygges med andre tiltag som afstand mv.

Sådan bruger du et mundbind korrekt:

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >