Ankestyrelsen har foretaget en undersøgelse, om hvordan kommunerne anvender servicelovens §102.

Paragraffen giver kommunerne mulighed for at tilbyde støtte til borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller borgere med særlige sociale problemer.

Undersøgelsen blev sendt til samtlige 98 kommuner, og 93 kommuner har besvaret spørgeskemaet. Resultaterne viser, at 41 % af kommunerne (38 kommuner) har foretaget vurderinger af bevillinger efter §102 inden for det seneste år. De resterende 59 % af kommunerne  (55 kommuner) har derimod slet ikke anvendt §102 det seneste år. Her har kommunerne i stedet vurderet, at borgernes hjælpebehov kan dækkes gennem andre bestemmelser i serviceloven eller sundhedsloven.

Undersøgelsen viste også, at 33 % af kommunerne har kvaliltetsstandarder for anvendelse af §102, mens 67 % ikke har. Dette er dog heller ikke et lovkrav.

Vi kan af undersøgelsen konkludere, at praksis for anvendelsen af §102 varierer betydeligt mellem kommunerne. Bevillinger til borgere med handicap er derfor forskellige afhængigt af, hvilken kommune man bor i. Dette øger risikoen for forskelsbehandling. At kun få kommuner har kvalitetsstandarder, gør det desuden udfordrende at opnå ensartet praksis nationalt. Det skaber udfordringer for borgernes muligheder, som kan variere markant fra kommune til kommune.

Du kan læse hele undersøgelsen her: Undersøgelse af kommunernes anvendelse af §102