Den nye hovedlov skal erstatte syv sektorlove og gå på tværs af velfærdsområderne. Det skal hjælpe borgere med mange indsatser, så de får én indgang til det offentlige og mere helhedsorienteret hjælp. I LOBPA tror vi på, at hovedloven vil sætte endnu mere fokus på inddragelse. Vi er spændte på indholdet, og derfor havde vi inviteret vores kommunale samarbejdspartnere, kunder og medlemmer til seminar.
Programmet var tætpakket, og der var mange spørgsmål. Især drejede de sig om at komme tættere – ikke på hovedloven – men på borgeren. Centralt stod temaer som: Vi skal tale med borgeren og ikke om borgeren. Borgerens egne mål og succeskriterier er det vigtigste redskab – og hvad med retssikkerheden og GDPR? -Vi skal gøre brug af de samme gode metoder og give borgeren tryghed.

Beskæftigelse og egenmestring
Lotte Horsholt lagde for som dagens første oplægsholder. Hun er kontorchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og formand for den arbejdsgruppe, der arbejder med at lave et oplæg til udmøntningen af den nye lov. Styregruppen består af repræsentanter for Finansministeriet – der ejer loven, Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.
Lotte Horsholt fortalte, at hovedloven skal samle alle de indsatser, en borgers sag er sammensat af – på tværs af lovgivningsområder – så borgeren får en samlet afgørelse. Hovedlovens mål er beskæftigelse og egenmestring, og målgruppen er borgere med mange indsatser og potentiale for beskæftigelse. Arbejdet med udmøntningen af loven er i gang og ikke alt er på plads. Lotte Horsholt understregede, at loven ikke kommer som et slags statsligt system, der bliver rullet ud over alle kommunerne, og at borgeren skal give samtykke til indsatser efter hovedloven. Uden samtykke får borgeren indsatser efter sektorlovene.

Efter oplægget blev der stillet spørgsmål til mål til bl.a. målgruppen for den nye hovedlov. Der var blandt nogle deltagere en bekymring for, at handicapområdet ikke er tænkt tilstrækkeligt ind og, at borgere med en BPA-hjælpeordning derfor kun vil have mulighed for indsatser efter de gamle sektorlove.
Et af spørgsmålene var: ”Hvordan vil det ud for borgere, der samtykker til indsatser efter hovedloven men ikke har potentiale for beskæftigelse?
Dette spørgsmål – lige mulighed for indsatser efter hovedloven – blandt andre på seminaret ville Lotte Horsholt tage med sig tilbage som opmærksomhedspunkter til de videre drøftelser i styregruppen.

Frikommuneforsøget viste vej til hovedloven
Christina Holm-Petersen, chefanalytiker i VIVE fortalte som den næste oplægsholder om frikommuneforsøget ’En plan for en sammenhængende indsats med borgeren’, som fem nordsjællandske kommuner har deltaget i. Frikommuneforsøget har sammen med satspuljeprojektet ’Bedre koordination i indsatserne – for børn med handicap og deres familier’ været med til at vise vej for den nye hovedlov.
Hun fortalte om målet bag frikommuneforsøget, der bygger på impowerment-tankegangen – at borgeren altid skal være hovedaktør i sit eget liv og om udfordringerne i forbindelse med krav til dokumentation. Christina Holm-Petersens hovedbudskab var opløftende: Tre ud af fire ledere og medarbejdere oplever, at samarbejdet på tværs af sektorer lykkes. –Også på trods af at det er svært at lave én plan på familieområdet, hvor planen skal give mening for alle parter.

Den koordinerende sagsbehandling
Det næste indslag på seminaret var en workshop, hvor deltagere fra forskellige kommuner faciliterede drøftelser ved bordene. Workshoppen handlede om principper for den koordinerende sagsbehandling – en af de hjørnestene, der skal få hovedloven til at leve i praksis. Der var livlig debat ved bordene som efter tur fremlagde pointer fra debatten. Blandt disse var:
”Hvad med budgettet – følger der ressourcer med? -Det skal afgøres, hvordan udgifterne skal allokeres, når borgeren har givet samtykke. Og hvorfor er hovedloven kun en ’kan’ lov? Økonomien og ansvarsfordelingen var temaer der gik igen på seminaret samt spørgsmål om den bedste måde til at involvere borgeren. Uanset forbeholdene var energien stor ved bordene og ved de fælles refleksioner i opsamlingen.

Vores seminar blev afsluttet med et blik på praksis fra henholdsvis Gitte Glargaard, afdelingschef i Randers Kommune og Anne Vang Rasmussen, direktør i Ballerup Kommune med ansvar for børn, unge og kultur.

Tak til alle vores oplægsholdere og vores bordformænd, der ledede drøftelserne ved bordene!