Nyt fra LOBPA – European Independent Living Day | Ansættelsesforhold i BPA-ordninger

Nyt fra LOBPA – European Independent Living Day | Ansættelsesforhold i BPA-ordninger

European Independent Living Day på sociale medier

I morgen den 5. maj er det European Independent Living Day.

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living, dvs. retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv. Derfor bakker vi naturligvis op om dagen!

 

Det kan du gøre:

  • Send en hilsen til LOBPA på Facebook eller Twitter.
  • Skriv om dagen på sociale medier med hashtagene ‪#‎ENILILDAY og ‪#‎fremtidensBPA.
  • Inviter dine venner til at følge LOBPA på Facebook.

 

Sammen er vi stærkere i kampen for Independent Living og retten til et selvstændigt liv. Du kan læse mere om Independent Living Day her

 

Følg LOBPA på sociale medier:

  • Du kan finde LOPBA på Facebook her
  • Du kan finde LOBPA på Twitter her
  • Du kan finde LOBPA på LinkedIn her

 

Kristi Himmelfartsdag

LOBPAs sekretariat holder lukket fredag den 6. maj 2016. Vi ønsker alle en rigtig god og lang weekend.

Kommende arrangementer

 

LOBPA orienterer om arrangementer, som henvender sig til personer med interesse for BPA og Independent Living.

 

LOBPAs generalforsamling 11. juni 2016

Demokrati og sammenhold er nøgleord, når vi mødes i Korsør den 11. juni 2016. Medlemmer af LOBPA har allerede modtaget invitation til generalforsamlingen.

 

Du kan se invitation og programmet her.

 

Vigtige datoer:

  • Seneste frist for tilmelding ved overnatning er den 9. maj 2016
  • Seneste frist for at stille op eller stille forslag er den 14. maj 2016
  • Seneste frist for tilmelding til generalforsamlingen er den 23. maj 2016

 

Nu flere pladser til temadag om lederskab

Interessen for at deltage i den gratis temadag Fra bruger til leder er så stor, at vi flytter arrangementet til et større lokale i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Derfor får flere nu mulighed for at deltage i det efterspurgte heldagsarrangement.

 

Kom og få solid og velreflekteret indsigt i, hvordan du kan blive en endnu bedre arbejdsleder, når øvede BPA-ledere den 20. maj byder på oplæg og dilemmaspil samt sparring og en let frokost med andre BPA-borgere.

 

For at give flere mulighed for at deltage er tilmeldingsfristen udskudt til den 13. maj. Tilmeld dig allerede nu for at sikre en plads på mail til: tilmeld@lobpa.dk

 

Det foregår fredag den 20. maj i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup fra klokken 10-17.

 

Se programmet her.

 

Mød LOBPA på gratis Health & Rehab-messe

Kom gratis med til Skandinaviens største fagmesse for rehab- og velfærdsteknologi i Bella Center den 10-12. maj.

 

LOBPA er vært ved oplæg og gode snakke på stand C2-006, hvor du kan møde både medlemmer, rådgivere og repræsentanter fra LOBPAs brugerdrevne bestyrelse.

 

Tilmeld dig gratis her.

 

Kom gratis til foredrag om ansættelsesforhold i BPA-ordninger

Få svarene på de mest gængse juridiske problemstillinger i BPA-ansættelsesforhold, når juridisk chef i LOBPA, Finn J. Kemp, holder oplæg på årets Health & Rehab-messe i Bella Centret den 11. maj.
BPA-borgere oplever især tvivl og tvister i rollen som arbejdsgivere og -ledere i forhold til rekruttering, ansættelse, arbejdsmiljø, forskelsbehandling og afskedigelse. På tre kvarter præsenterer LOBPAs juridiske chef de mest relevante og aktuelle situationer og svar. Oplægget er gratis og holdes i lokale B5-M4 klokken 14:30. Tilmelding er ikke nødvendig.

Det er også gratis at deltage på selve messen, som er Skandinaviens største social- og sundhedsmesse, ved tilmelding her.

Arrangementsoversigt

Tema

Sted

Dato

Health & Rehab messe Bella Center, København 10.-12. maj 2016
Foredrag om ansættelsesforhold i BPA-ordninger Bella Center, København 11. maj
Temadag: Fra bruger til leder Handicaporganisationernes Hus, Taastrup 20. maj
LOBPAs

Generalforsamling

Musholm, Korsør 11. juni

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >