Nyt fra LOBPA – Videoguides til Kundeweb | Ny tilgængeligheds-app

Nyt fra LOBPA – Videoguides til Kundeweb | Ny tilgængeligheds-app

LOBPA holder lukket tirsdag den 14. juni

I LOBPA gør vi en dyd ud af at være til venlig og effektiv hjælp, når arbejdsledere fra tid til anden har spørgsmål om registrering og godkendelse af månedens arbejdsplan. Det gør vi også denne måned, men desværre er vi alle på seminar og derfor ude af kontoret tirsdag den 14. juni. Månedens arbejdsplaner skal stadig godkendes senest den 15., så vi opfordrer alle arbejdsledere til at godkende deres registreringer i løbet af den kommende weekend og ringe til LOBPA på mandag den 13. juni, hvis der mod forventning skulle være opstået udfordringer.

 

Det ny Kundeweb

 

Det nye Kundeweb gør det særlig nemt at godkende arbejdsplanen, og på dette link kan du finde lette videoguides til Kundewebs mange funktioner: https://vimeopro.com/lobpa/guides-til-kundeweb

– Kodeordet blev sendt til LOBPAs kunder i en mail den 30. maj.

 

Hvor AXP var et effektivt registreringsværktøj, er Kundeweb skabt til også at håndtere planlægning. Ved at planlægge hjælperes vagter fremadrettet, bliver den endelige registrering og godkendelse sidst i perioden endnu nemmere. På ovenstående link findes flere videoguides til let og effektiv planlægning i Kundeweb.

 

Videoguides hitter

Det skal være så let og trygt som muligt at være kunde i LOBPA. Derfor prioriterer vi at tilbyde vores dygtige arbejdsledere forskellige former for assistance; herunder videoguides til det nye Kundeweb. Og de hitter. Videoerne, der grundigt forklarer brugen af Kundeweb, er på mindre end to uger blevet set over 200 gange. Der er også lavet et par videoer til hjælpere, så de let kan finde information om Hjælperweb.

 

Tøv ikke med gode idéer til flere videoer, der kan understøtte rollen som arbejdsleder. Hvis du savner en konkret videoguide, vil vi meget gerne vide det. Send dine forslag til e-mailadressen: kommunikation@lobpa.dk

 

Opdatering af kontaktinformationer

Samtidig med det nye Kundeweb lancerede LOBPA Hjælperweb, som gør nemt for hjælpere at planlægge vagter og stille sig til rådighed for potentielle ekstravagter.  I den forbindelse sendte vi en mail til alle hjælpere. Men mange kom aldrig frem, hvilket betyder, at en del hjælpere har skiftet e-mailadresse uden at give besked til LOBPA.

Hvis du er arbejdsleder, kan du gøre LOBPA og dine hjælpere en stor tjeneste ved minde hjælpere om at opdatere deres kontaktinformationer hos LOBPA. På forhånd mange tak.

 

Find lettere vej til tilgængelige caféer, barer, biografer mm.

DHF har lanceret appen Lige adgang. Den gør det lettere for mennesker med bevægelseshandicap at finde de caféer, barer, restauranter, hoteller, kroer, museer og biografer, som er tilgængelige i kørestol eller med gangbesvær. Du kan læse mere om appen på vores hjemmeside, hvor du også kan finde link til den i både iTunes og Google Play. Læs mere her.

 

Følg LOBPA på sociale medier:

LOBPA er i stigende grad aktiv på sociale medier. Her deler vi relevante nyheder og kommentarer. Der er mulighed for at debattere med andre på vores Facebookside, mens vi via Twitter forsøger at påvirke den offentlige debat.

 

Du kan hjælpe ved at følge os på sociale medier. Du må meget gerne dele eller like vores opslag.

 

  • Du kan finde LOPBA på Facebook her
  • Du kan finde LOBPA på Twitter her
  • Du kan finde LOBPA på LinkedIn her

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >