Nyt fra LOBPA – Aktiviteter på Zoom | Coronavirus | Health & Rehabmesse

Foråret er her og selvom alt ikke er som det plejer, så fortsætter livet i LOBPA, omend på nye måder. En ny hverdag har ramt os alle, og vi gør alt hvad vi kan, for at alt kommer til at køre næsten, som det plejer. Det vil vi bl.a. fortælle om i dette nyhedsbrev.

God læselyst!

 


Kommende aktiviteter

Vi kan desværre ikke møde hinanden fysisk lige nu. Det må vi ikke, og det vil nok heller ikke være smart i forhold til at undgå smittespredning. Derfor skal vi finde på nye måder at være sammen på og netværke på. Det prøver vi med videokonferenceværktøjet Zoom. Vi har haft fredagskaffer de seneste fredage og er nu klart med et forårsprogram. Vi håber, at nogle af arrangementerne vil være relevante og spændende for dig.

.Ja, det er ikke helt det samme som at møde i den rigtige verden og vi glæder os allesammen til, at vi kan mødes igen i et netværk, en oplevelse eller en temaaften.

Se kalenderen her.

 

Find altid en aktuel arrangementsoversigt på vores hjemmeside, eller klik her.

Vores webarrangementer er åbne for alle. Tilmelding ikke nødvendig. Links og koder til at komme på kan ses løbende på lobpa.dk -> Det sker eller ved at følge vores Facebookside.

 

 


Orientering om coronavirus og vores tiltag i den forbindelse

Stor tak til alle kunder og handicaphjælpere! Vi mærker ansvarsfølelse og omsorg for hinanden hos alle, vi taler med.
I LOBPAs sekretariat sætter vi alle ressourcer ind for at støtte op om jer.

Vi har samlet vores anvisninger og gode råd på en enkelt side, som vi løbende opdaterer. Her kan du finde al vores corona-relaterede information om karantæne og smitte, vagter og vagtplaner og hygiejne. Se mere her. (Nyheden opdateres løbende og ofte.

Vi anbefaler, at du løbende følger med på www.coronasmitte.dk, hvor al information om coronasmitte er samlet – samt på denne side, som opdateres hyppigt.

Please find information in English here.

LOBPAs beredskab
LOBPAs beredskabsgruppe arbejder tæt sammen hver dag for at sikre driften under størst mulig hensyntagen til at håndtere situationen.

Vi har desuden etableret en hotline, hvor man kan få svar på spørgsmål. Mandag til fredag (ikke søgnehelligdage) i tidsrummet kl. 8.30-16.00 har du mulighed for at kontakte LOBPAs hotline:
Konsulent Nynne Døssing Jakobsen, M: 9282 0418 eller E: ndj@lobpa.dk.
Konsulent Susanne Loft, M: 3073 7419 eller E: slo@lobpa.dk

 


Nyt hold på arbejdslederuddannelsen er åbent for tilmelding

Nu kan du igen søge om plads på Danmarks bedste og største arbejdslederuddannelse. LOBPA har netop afsluttet det 7. hold, og vi har haft langt over 100 arbejdsledere på lederuddannelsen.

Vi har netop besluttet at åbne for tilmeldinger til et nyt hold som gennemføres i efteråret 2020 i Handicaporganisationernes Hus. Det er gratis for LOBPAs kunder og medlemmer at deltage, og der er plads til 18 deltagere på holdet.

Uddannelsen består af 8 moduler og gennemføres over 6 dage fra ultimo september til ultimo oktober 2020. Du vil møde erfarne instruktører og undervisere fra LOBPA og UNord i forløbet og indgå i netværk med andre arbejdsledere fra LOBPA. Du kan allerede nu ansøge om en plads på Arbejdslederuddannelsen under LOBPA Akademi eller ved at sende en mail til medlemskonsulent Jesper Mathiesen på jm@lobpa.dk.

 


Det skriver andre om området

  • BPA-området er en succeshistorie i en krisetid, og regningen for coronakrisen bør ikke placeres på det allerede økonomisk trængte område, skriver vores konstituerede direktør og formand for Handicapbranchen Danmark, Finn J. Løvenholdt Kemp i dag i et debatindlæg på Altinget.dk. Læs artiklen her.
  • Vi skal huske på de pårørende, der trækker et tungt læs: Flere pårørende belaster deres psykiske og fysiske helbred som følge af pårørendeopgaver under coronakrisen, skriver Janus Tarp, formand for Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen i Altinget. Læs artiklen her.
  • Vores konstituerede direktør og formand for Handicapbranchen Danmark Finn J. Løvenholdt Kemp debatterer i Altinget.dk om de svageste i samfundet, der skal være stærke under genoplukningen af Danmark. Læs artiklen her.
  • Danmarks 10.000 handicaphjælpere bliver ikke testet for corona. De risikerer at udsætte svage borgere for covid-19 fortalte LOBPA og Handicapbranchen Danmark til Berlingske den 30. marts. Læs artiklen her.

 


Mød os på Health & Rehab i Bella Center fra 2. – 4. september 2020

Coronavirussen umuliggjorde også afviklingen af dette års messe i Bella Center, som nu er udsat til september. Vi glæder os dog ikke mindre, og vi håber, du vil sætte et stort kryds i kalenderen d. 2.-4. september 2020.

Health & Rehab Scandinavia er den førende og største skandinaviske fagmesse, der præsenterer det nyeste og bedste inden for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering samt pleje- og hospitalsudstyr.

LOBPA er naturligvis også tilstede med en stand. Du finder os på C2-006 – lige overfor kaffebaren i den store messehal.

Vi vil i den kommende tid fortælle meget mere om det du kan opleve på vores stand. Det bliver spændende, sjovt og lærerigt. Som altid kan du også møde vores dygtige konsulenter og hører nærmere om, hvordan LOBPA kan hjælpe dig eller en, du kender.

Vi glæder os til at se dig.

 


Få mentor i LOBPA

Blev medlem i LOBPA

Få Samtænkt Indsats hos LOBPA

Lad LOBPA løfte dit arbejdsgiveransvar

 


 

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >