Whistleblowerordningen
Information om whistleblowerordningen i LOBPA.
LOBPA ønsker hurtigt og effektivt at imødegå eventuelle lovovertrædelser eller andre kritiske forhold, og opfordrer dig derfor til at anvende LOBPAs interne whistleblowerordning, dog står det dig frit for i stedet at indberette eksternt til Datatilsynet her. Du har desuden mulighed for at underrette eventuelle relevante tilsynsmyndigheder m.v. om din viden.
Foretag din indberetning her.
Hvem kan anvende LOBPA’s whistleblowerordning?
Whistleblowerordningen kan anvendes af LOBPA’s ansatte, tidligere ansatte og jobsøgende hos LOBPA samt ansatte hos vores samarbejdspartnere. Den ansatte beskyttes mod usaglig afskedigelse eller andre repressalier, når indberetter er i god tro, ift. at de indberettede oplysninger er korrekte, og at de angår en alvorlig lovovertrædelse eller andre alvorlige forhold omfattet af ordningen.
Hvad er omfattet af whistlebloweordningen?
Whistleblowerordningen kan anvendes til indberetning om alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold, der har fundet sted eller vil finde sted i LOBPA. Alvoren skal være af en sådan karakter, at det vil være i offentlighedens interesse at få afdækket forholdene. Det kan fx være strafbare forhold, herunder overtrædelse af eventuel tavshedspligt, misbrug af offentlige midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse, seksuel chikane eller anden grov chikane.
Hvis der er tale om mindre alvorlige forhold, kan whistleblowerordningen ikke anvendes. Du kan i stedet anvende de almindelige kanaler, fx kan du kontakte din arbejdsleder, LOBPA’s konsulenter eller din fagforening vedrørende din egen ansættelse.
Du kan vælge at indberette fortroligt eller anonymt. Hvis du vælger at indberette fortroligt, vil du modtage oplysninger om, hvordan der bliver fulgt op på din indberetning, herunder kan det blive nødvendigt at stille dig opklarende spørgsmål. Du vil blive kontaktet snarest muligt. Hvis du vælger at indberette anonymt, vil det ikke være muligt at kontakte dig eller stille opklarende spørgsmål. Din indberetning vil derfor kun blive behandlet, hvis der er tale om forhold omfattet af whistleblowerordningen, som er tilstrækkelig oplyst og dokumenterbart, til at det er muligt at starte en undersøgelse.
Hvis du ønsker at indsende oplysninger til LOBPA’s whistleblowerordning, skal du udfylde og indsende vores formular til indberetninger. Du kan først indsende indberetningen, når du har udfyldt alle obligatoriske felter. Der registreres ikke i forbindelse med indsendelsen IP adresse eller andet, der kan føre tilbage til dig. Når du har indsendt indberetningen kvitteres med oplysning om sagsnummer. Der sendes ikke kvittering på mail.
Din indberetning sendes via systemet til behandling hos LOBPA’s whistleblowerenhed via sikker-mail. Indberetningen modtages og undersøges indledningsvis. Hvis den indledende vurdering er, at der er grundlag for at undersøge sagen nærmere, orienteres LOBPA’s direktør. Hvis det indberettede forhold vedrører direktøren orienteres en anden uvildig person fra ledelsen. Det er ledelsen, som træffer endelige beslutning i en oplyst sag.
Du kan kun indberette til LOBPA’s whistleblowerordning her på LOBPA’s hjemmeside. Du kan indberette fortroligt eller anonymt. Hvis du ønsker at være anonym, skal du være opmærksom på ikke at give oplysninger om dig selv, så det er muligt at finde frem til, hvem du er.
Du skal være opmærksom på, om forholdene, du ønsker at indberette, er omfattet af whistleblowerordningen. Kun alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold med samfundsmæssig interesse vil være omfattet af ordningen. Mindre alvorlige forhold giver dig ikke en særlig beskyttelse og kan bedst håndteres af de sædvanlige kanaler fx via din leder, LOBPA’s konsulenter eller din fagforening.
Det er LOBPAs ledelse, som behandler din indberetning til whistleblowerordningen.
Afvisning
Hvis din indberetning ikke er omfattet af ordningen, afvises den snarest muligt. Hvis du har henvendt dig fortroligt, vil du blive kontaktet og orienteret om at oplysningerne slettes. Du vil få vejledning om, hvor du kan rette henvendelse i stedet. Hvis du er anonym, lukkes sagen, og oplysningerne slettes straks.
Indledende vurdering
Hvis oplysningerne angår forhold, som ligger inden for whistleblowerordningens formål, foretages en indledende vurdering af indberetningen, og om det er muligt at oplyse sagen tilstrækkelig. Hvis det er muligt at oplyse sagen, vil sagen blive undersøgt nærmere. I så fald orienteres LOBPA’s direktør om sagen. Hvis sagen vedrører direktøren, orienteres en anden uvildig person fra ledelsen.
Sagen henlægges, hvis der ikke er tale om groft, væsentligt eller gentaget forhold. Sagen henlægges også, hvis det ikke er muligt at oplyse sagen tilstrækkeligt. Sagen vil i tvivlstilfælde blive drøftet med LOBPA’s ledelse.
Orientering
Hvis du har indberettet fortroligt, vil du snarest muligt blive kontaktet. Du vil i den forbindelse modtage oplysninger om, hvordan din indberetning bliver behandlet. Hvis der er brug for det, kan du blive bedt om at svare på opklarende spørgsmål.
Beslutning i sagen
Når en sag er tilstrækkelig oplyst, forelægges sagen for LOBPA’s direktør, eller hvis sagen vedrører direktøren en anden uvildig person fra ledelsen. Det er LOBPA’s ledelse, der træffer endelig beslutning i sagen.
LOBPA’s whistleblowerordning har til formål at gøre det risikofrit for dig at gøre LOBPA opmærksom på eventuelle lovovertrædelser eller andre alvorlige uregelmæssigheder, så forholdene kan komme frem i lyset, og LOBPA’s ledelse hurtigt og effektivt kan stoppe det.
LOBPA’s whistleblowerordning er henvendt til dig, som er ansat i LOBPA eller hos en af LOBPA’s samarbejdspartner, og som frygter for ansættelsesretlige konsekvenser, hvis du fortæller om alvorlige forhold, som du er blevet vidende om i din ansættelse.
Du opnår en særlig beskyttelse ved at bruge whistleblowerordningen til at indberette din viden, så du ikke behøver at være bekymret for usaglig opsigelse eller andre repressalier. Beskyttelsen gælder dog kun, hvis du er i god tro om, at de indberettede oplysninger er korrekte, og at der er tale om alvorlige forhold omfattet af ordningen. Ordningen er et supplement til de muligheder, som normalt anvendes til at gøre opmærksom på alvorlige forhold f.eks. din leder, LOBPA’s konsulenter eller din fagforening.
LOBPAS whistleblowerordning er en intern ordning, og oplysningerne behandles af LOBPA’s jurist. Du kan indberette anonym, hvis du ikke ønsker at give dig selv tilkende. Du kan også indberette fortroligt. Endelig kan du frit vælge mellem at indberette til LOBPA’s interne ordning eller en ekstern whistleblowerordning, der bliver administreret af Datatilsynet. Din indberetning via whistleblowerordning afskærer dig ikke fra at indberette via andre eksterne kanaler som f.eks. kommunen eller andre tilsynsmyndigheder.
Indberetning til LOBPA whistleblowerordning kan kun ske skriftligt via LOBPA’s hjemmeside.
LOBPA’s whistleblowerenhed
Spørgsmål til de enkelte indberetninger eller whistleblowerordningen i det hele taget, kan rettes til LOBPA’s kommunikationschef Vibeke Rieneck.
Privatlivspolitik
Du indberetter via en e-formular, som indsendes via sikker-mail til whistleblowerenheden. På den måde er der ingen skjulte logfiler såsom IP adresse eller VPN-IP adresse, som registreres ved indsendelsen. Endvidere slettes oplysninger i E-formularen umiddelbart efter indsendelse til whistlebloverenheden, og der er ikke spor af selve indberetning.
Det er kun whistleblowerenheden, der har adgang til din indberetning. Oplysninger i din indberetning vil snarest muligt blive gemt i systemet på et krypteret drev med begrænset adgang og slettet fra whistleblowerenhedens mail. Sagen vil blive behandlet på sit eget sagsnummer i systemet. Nye relevante oplysninger registreres på sagen. Når sagen er afvist, henlagt eller afsluttet, og der ikke længere er behov for at opbevare oplysningerne, vil oplysningerne blive slettet fra drevet.
Indberetningssystemet er leveret af CAS Booking/Hosting, der er uafhængig part og garanterer for sikkerheden og anonymiteten i systemet.
Personoplysninger, herunder følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold vil blive behandlet i whistleblowerordningen, når det er nødvendigt for at behandle indberetningen. De betroede medarbejdere, der er tilknyttet whistleblowerenheden, har en særlig tavshedspligt i forhold til de oplysninger, der indberettes. Hvis en indberetning giver anledning til, at der indledes en sag, vil de øvrige oplysninger, der indsamles i den forbindelse ikke være omfattet af tavshedspligten. De oplysninger, der registreres i sagen bliver behandlet fortroligt, og vil som udgangspunkt ikke blive videregivet til andre. Hvis sagen bliver undersøgt nærmere, vil LOBPA’s ledelse blive orienteret. Herudover vil oplysninger fra whistleblower-systemet kun blive videregivet, hvis det er påbudt ved lov, kendelse eller dom eller tilsvarende.
Behandling af indberetninger
Allerede ved indberetningen vil du modtage en kvittering med et sagsnummer, så du ved at din indberetning er sendt til LOBPA’s whistleblowerenhed. Hvis du har rettelser eller nye oplysninger til sagen, kan du foretage en ny indberetning på samme sagsnummer.
LOBPA’s whistleblowerenhed vurderer indledningsvis, om din indberetning er omfattet af whistleblowerordningen. Oplysninger om forhold, der falder uden for ordningens formål og opgavebeskrivelse afvises med en tilbagemelding til dig, der har indgivet oplysningerne. Såfremt oplysningerne er indgivet anonymt, henlægges sagen uden videre.
Hvis oplysningerne er omfattet af ordningen, vil whistleblowerenheden foretage en indledende vurdering af forholdets grovhed og mulighederne for at dokumentere forholdet, og der vil blive taget konkret stilling til, om sagen skal undersøges nærmere.
Hvis sagen undersøges nærmere, bliver LOBPA’s ledelse orienteret.
I forbindelse med sagens behandling vil whistleblowerenheden indhente yderligere oplysninger eventuelt fra dig eller internt i LOBPA. Hvis ikke der er tale om groft, væsentligt eller gentaget forhold, eller hvis det ikke er muligt at oplyse sagen tilstrækkeligt, henlægges sagen. Sagen vil i tvivlstilfælde blive drøftet med LOBPA’s ledelse. Når sagen er tilstrækkelig oplyst, vil det være LOBPA’s ledelse, der træffer endelig beslutning i sagen.
Hvis vi har dine kontaktoplysninger, vil du måske blive stillet opklarende spørgsmål. Du vil senest 3 måneder efter indberetningen modtage feed back om, hvordan sagen behandles fx hvilke tiltag, der er iværksat, og hvorfor enheden har valgt at behandle sagen på den måde. Feedbacken skal overholder gældende lovgivning, herunder databeskyttelseslovgivningen. Det betyder bl.a., at der skal være et videregivelsesgrundlag for at kunne videregive følsomme oplysninger. Hvilke oplysninger du kan få om sagen, vil blive vurderet konkret.
Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på private arbejdspladser
Justitsministeriet har skrevet en vejledning om whistleblowerordningen, herunder om rettigheder og beskyttelse af til dig, som ønsker eller overvejer whistleblow.
Se Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på private arbejdspladser.