Søren Lunds gode råd om arbejdslederrollen

Søren Lunds gode råd om arbejdslederrollen

Skab dit eget liv

Søren fik sin første hjælper som 14-årig. Han blev hurtigt fortrolig med sine hjælpere, og de blev venner. Med tiden er Sørens personlige liv blevet mere adskilt fra hans hjælperes blandt andet af hensyn til familiens uafhængighed. Søren er en erfaren og succesfuld arbejdsleder, og han tilbyder sin erfaring og gode råd til andre med BPA.

 

Brug dit netværk

Søren opfordrer til, at du som arbejdsleder trækker på de kontakter, du har. For eksempel ved at tage til netværks- og temamøder i LOBPA, deltage i uddannelse eller tale med andre med en BPA. ”Så får du belyst tingene på en anden måde,” uddyber han. Det er gavnligt at få hjælp og rådgivning fra andre i samme situation.

Også eksperter og ansatte i kommunen kan hjælpe. ”Som arbejdsgiver er vi jo som en lille virksomhed, og du skal ikke tro, du kan det hele selv, for så løber du ind i problemer,” fortæller Søren, der bruger kommunens folk, når han er i tvivl om noget. Både for hans egen og hans hjælperes skyld.

 

Det kan godt lade sig gøre

Søren opfordrer til at være ligeglad med ens fysiske ulempe, og ikke lade sig stoppe, før man i hvert fald har forsøgt. Det handler om væremåde og gåpåmod. ”Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?” spørger Søren, inden han selv svarer: ”Det kan det faktisk godt.

 

Om Søren Kim Lund

  • Søren har haft hjælper siden han var 14 år
  • Søren varetager selv arbejdsgiveransvaret
  • Han er medlem af LOBPA

Af Mathilde Vendelholt frivillig skribent hos LOBPA maj 2015

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >