Kvindelig handicaphjælper søges til fast tidsubegrænset stilling – Tønder

  • Deltidsstilling
  • Tønder
  • Ansøgninger er blevet lukkede

LOBPA

Kan du lide at arbejde med mennesker, og kan du lide at få nye udfordringer, så er nedenstående job som handicaphjælper måske lige noget for dig!

Jeg er en blind og gangbesværet kvinde på 38 år, er ikke-ryger og bruger manuel kørestol og søger en handicaphjælper, som skal kunne tiltræde i en tidsubegrænset fast stilling, og det vil være fint, hvis du kan have din første vagt søndag den 15.10.2017.

 

Arbejdsopgaverne er blandt andet:

At hjælpe mig med det daglige arbejde i hjemmet, såsom madlavning, rengøring, tøjvask, indkøb, negleklipning på hænder og fødder, helst med en tre-i-ener negleklipper, oplæsning af post, søge informationer på internettet, hjælpe mig med at slette mails fra min G-mailadresse, formatere tekster på min computer, at tjekke e-mails, og derfor skal du også kunne betjene en computer med programmerne Windows 10, Word version 2013, Outlook 2013, og Internet Explorer på brugerniveau, samt andre praktiske opgaver.

Desuden mangler jeg også hjælp til afmærkning af madvarer og andre ting på blindeskrift, og bare rolig, dette foregår på den måde, at jeg selv skriver blindeskriften på nogen selvklæbende labels som du derefter skal sætte på de ovennævnte ting.

Endvidere har jeg også behov for ledsagelse ud af huset, hvor jeg bl.a. har brug for ledsagelse til svømning, hvor du skal være med i bassinet, så derfor skal du kunne svømme en tur på ca. 600 meter i vand, der ca. er 26 grader, og du skal også kunne følge mig rundt inde i kvindernes omklædningsrum, og derudover har jeg også behov for ledsagelse til cafe- og restaurationsbesøg, samt læge- og tandlægebesøg osv.

Da jeg ofte har brug for at kunne komme til de ovennævnte aktiviteter i bil, kræves det, at du har kørekort til almindelig personbil. Heldigvis har jeg min egen bil, og derfor skal du også kunne føle dig tryg ved at køre i en anden bil, end den du er vant til at køre i. Endvidere er det dog også et plus, hvis du mod forudgående aftale kan stille en bil til rådighed, for det tilfælde at min bil skulle være i stykker. Får vi behov for at køre i din bil, giver jeg dig 2 kr. pr. kilometer, men du kan også trække kilometer fra i skat, når det er erhvervskørsel, sådan som det er tilfældet hos mig.

Endvidere skal du have et gyldigt pas, da vi ofte skal foretage indkøb og lignende i Tyskland, og her er det også en fordel, hvis du kan læse, tale og forstå tysk på et rimeligt niveau.

Du skal også være forberedt på at du selv vil skulle foretage de daglige indkøb for mig, da jeg sjældent er med på indkøbene, men giver dig en indkøbsliste som du kan følge.

Bortset fra ovenstående, kræves der ingen særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer for at du kan bestride jobbet.

Da jeg bor i Tønder by, vil det være mest praktisk hvis du også bor tæt på Tønder by.

Arbejdstiden er primært hverdagseftermiddage og -aftner, og den er typisk placeret mellem kl. 10-23, og det kan også variere, så du nogen gange vil skulle kunne møde før 10, og arbejde efter 23. Der er både lange og korte vagter og en lang vagt er typisk 9 timer eller længere, og en kort vagt er typisk 3 til 4 timer, men det kan variere.  Her ud over er der også weekendarbejde, men her er arbejdstiden mere varieret, men dog stadig mest eftermiddags og aftenarbejde, og de fleste søndage har jeg ofte en vagt, som er placeret mellem kl. 15.30 og kl. 21, og som fastansat hjælper skal du derfor regne med, at du skal kunne være væk fra dit hjem og din familie 4 til 6 aftener om ugen i det ovennævnte tidsrum.

Du får således en meget varieret arbejdstid, da du selv er med til at tilrettelægge dit arbejde i fællesskab med mig, og endvidere kan jeg fortælle, at jeg har et godt vikarteam, som vil kunne træde til, når du skal have fri.

Det ugentlige timetal, som du skal arbejde, kan variere meget, men som udgangspunkt kan jeg garantere dig en ansættelseskontrakt på gennemsnitligt 24,5 timer pr. uge, og jeg ser gerne at du er villig til at arbejde mere end de 24,5 timer pr. uge, så jeg er sikker på, at min vagtplan kan hænge sammen. Desuden er meningen med en hjælpeordning at alle mine ansatte hjælpere skal kunne være meget fleksible både med hensyn til arbejdstid, ændringer i vagtplanen måske med kort varsel, samt de behov for hjælp, som skal opfyldes. Jeg er selv arbejdsleder af min hjælpeordning, og så har jeg i fællesskab med Tønder kommune udvalgt Lobpa til at være arbejdsgiver for min hjælpeordning, så du vil blive ansat under Lobpas overenskomst, og hvis du vil vide mere om den, kan du finde den på:

www.lobpa.dk

Hvis ovenstående har vakt din interesse kan jeg kontaktes på E-mail:

Rgn2810@gmail.com

Når du skriver til mig er det bedst, hvis du blot skriver en almindelig mail, eller sender en vedhæftet pdf fil, men pdf filen må ikke være indscannet som billede, eller indeholde tabeller. Du kan også sende mig en vedhæftet wordfil i wordversionen 2013, også uden tabeller og billeder. Disse tre tekstformater er de eneste, der fungerer med det specielle udstyr, som jeg bruger sammen med min computer, og da jeg selv læser alle ansøgninger igennem, er det jo vigtigt, at den ansøgning du sender, er så tilgængelig med mit udstyr som muligt.

Jeg ser gerne at du både skriver dit telefonnummer og din e-mailadresse i din ansøgning, så jeg har mulighed for at kontakte dig enten telefonisk eller pr. e-mail, og vedhæfter du din ansøgning til mailen, er det en rigtig god ide hvis du skriver disse to oplysninger i selve mailen og ikke kun i den vedhæftede fil, for det tilfælde at jeg af en eller anden grund ikke kan læse din vedhæftede fil.

Desuden skal jeg oplyse, at jeg ringer fra ukendt nummer, hvis jeg vælger at ringe til dig.

Sidste ansøgningsfrist er lørdag den 07.10. 2017, og jeg afholder jobsamtaler løbende.

Hvis du ikke har hørt fra mig inden den 02.11. 2017 kan du forvente at jeg har fundet den hjælper, jeg skal bruge, og du vil således ikke modtage et skriftligt afslag fra mig.

Jeg ser meget frem til at høre fra dig.

Nødvendige kompetencer:

LOBPA bygger på principperne bag Independent Living-bevægelsen

– retten til at træffe valg for eget liv og retten til at leve et selvstændigt liv.

Læs mere om vores principper her >