Samtænkt Indsats
Samtænkt Indsats fra LOBPA er helhedsorienteret personlige assistance målrettet børn med vidtgående handicap.
Et Samtænkt indsats-forløb fra LOBPA er nøje tilpasset det enkelte barn og familien. Vores personlige hjælp og støtte udføres altid med henblik på at give barnet og familien de bedste muligheder for at leve et frit liv på egne præmisser også selvom, der er brug for hjælp hele døgnet.

Ved at samtænke fx den personlige pleje og praktiske bistand med ledsagelse, socialpædagogisk støtte og aflastning sikrer vi størst mulig kontinuitet og stabilitet omkring barnet og familien.
Den samme handicaphjælper kan påtage sig forskellige opgaver og kan via sin tætte relation til barnet og familien være en støtte for andre faggrupper fx læge, tandlæge og fysioterapeut.
-At borgerens hjælpeordning er sammensat ud fra flere paragraffer behøver ikke at kunne mærkes i form af flere medarbejdere i borgerens hjem.
LOBPA står for rekruttering og instruktion af den personlige hjælper, administration af timeforbrug og løn, og vi lægger vagtplaner og følger løbende op på forløbet.
Vi lægger vægt på altid at tilrettelægge hjælpen individuelt ud fra indsatsmålet og den enkelte families behov og situation og i tæt samarbejde med den enkelte familie.
På den måde skaber vi sikkerhed for, at indsatsen får den størst muligt effekt.
Samtænkt Indsats fra LOBPA er helhedsorienteret personlige assistance målrettet børn med vidtgående handicap.
Rekruttering og opstart: Som landsdækkende forening og virksomhed rekrutterer vi i hele landet og kan trække på et korps af både faglærte og ufaglærte udførende medarbejdere.
Vi udvælger kandidater til de enkelte jobs ud fra faste procedurer. Ansættelsen sker altid i samråd med barnet og familien for at sikre den bedst mulige relation til hjælperteamet.
Drift og kvalitetssikring: Hjælpen leveres af et fast team, der kan dække hinandens vagter ved ferie og sygdom. Indsatsen tilrettelægges ud fra barnets og familiens situation og behov og ud fra de mål, der er sat for indsatsen.
Den faste konsulent i LOBPA fungerer som tovholder for indsatsen og som kommunens kommunikationspartner.
Vores tætte samarbejde med handicaporganisationer gør det muligt for os løbende at hente rådgivning og arrangere supervision af de enkelte hjælperteams.
LOBPA har overenskomst med FOA og kan dække både 12- og 24-timers vagter.
Tre fordele ved Samtænkt Indsats:
- 1. Gennemskuelig økonomi: Med Samtænkt Indsats bliver økonomien for den samlede personlige assistance gennemskuelig. Det er tydeligt, hvad der leveres til hvilken pris. Det giver en mere forudsigelig og styrbar økonomi med mulighed for at allokere de økonomiske ressourcer.
Hvis hjælpeordningen samler bevillinger på tværs af forvaltninger, tilbyder LOBPA at fakturere den enkelte forvaltning særskilt for egne bevillinger fx ud fra en aftalt fordelingsnøgle
- 2. En fast kommunikationspartner: Med Samtænkt Indsats har kommunen en fast tovholder fra LOBPA, som har overblik over status for hjælpeordningen.
Som kommunikationspartner sikrer den faste tovholder, at der er overensstemmelse mellem mål, delmål og aktiviteter, og at barnets handleplan efterleves. Den faste tovholder kan med sit nære indblik i barnets liv samtidig fungere som en støtte for andre faggrupper.
- 3. Faglig styring af kvaliteten: I LOPBA arbejder vi altid ud fra den anerkendende tilgang. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i det barnet kan og er god til, og at vi altid ser familien og det øvrige netværk som en ressource.
Vi tilrettelægger plejen med udgangspunkt i familiens værdier og med sigte på, at give barnet mulighed for at bruge sine egne ressourcer i plejesituationerne.
LOBPA kan i samarbejde med handicaporganisationerne tilbyde netværk, kurser og supervision af det enkelte team. Derved er fagligheden tæt knyttet til det enkelte barns behov. Den enkelte hjælpeordning styres i LOBPA af en konsulent med socialfaglig eller sygeplejefaglig baggrund.
Kontakt
VoresYdelser
Hvorfor vælge os?
Seneste nyheder:
Samarbejdspartnere











