EU-kommissionen dropper vigtigt lov om diskrimination mod mennesker med handicap

I en artikel på Altinget.dk i dag fremgår det, at EU-kommissionen har besluttet at droppe et EU-direktiv, som blandt andet skulle beskytte mennesker med handicap mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet. Et lignende direktiv på arbejdsmarkedet findes allerede.
Et EU-direktiv er en bindende retsakt – en lov som medlemslandene er forpligtet til at gennemføre. Måden det bliver gennemført på, er dog op til de enkelte medlemslandelande.
Beslutningen om at droppe direktivet møder kritik både fra DH og Institut for Menneskerettigheder.
Direktivet har været 17 år undervejs og ville have krævet, at EU-landene var forpligtet til at lave en rimelig tilpasning, så man fx kunne forvente tilgængelighed på restauranter og boliger samt retten til adgangen til de samme sociale ydelser på tværs af EU.
Årsagen til at man ikke har kunne få direktivet igennem, er ifølge EU-Kommissionen, at mange medlemslande var bange for, at det ville blive for omkostningstungt.
Tilbage er nu kun et håb om, at dette betyder, at EU-Kommissionen vil arbejde videre på et mere tilpasset direktiv, så ikke grundlæggende rettigheder for mennesker med handicap og andre minoriteter går tabt.