Det er myndigheden – og ikke borgeren – som har til ansvar at sikre, at sagen er oplyst tilstrækkeligt – herunder at de nødvendige oplysninger foreligger, og relevante undersøgelser er foretaget, førend der træffes afgørelse.

Der må ikke ske hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det er således et krav, at der ikke gøres forskel på ensartede tilfælde. Udover den almindelige retsgrundsætning om lighed er der i lovgivningen fastsat en række specielle lighedsgrundsætninger.

Proportionalitetsprincippet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem det passerede og sagens udfald. Dette er grundlæggende i tråd med kompensationsprincippet.

Når der skal træffes skønsmæssige afgørelser må der som hovedregel ikke opstilles regler, som enten begrænser eller udelukker dette skøn. For eksempel må der som hovedregel ikke uden særlig hjemmel alene lægges vægt på ét kriterium hvis det betyder, at andre saglige kriterier udelukkes. Det er blandt andet relevant, fordi skøn under regel kan betyde, at atypiske sager risikerer at blive behandlet forkert.