LOBPA overtager aktiviteterne i Danske Care A/S pr. 1. oktober 2025

Pr. 1. oktober 2025 overtager LOBPA aktiviteterne i Danske Care A/S. Hermed samles stærke kompetencer, engagerede medarbejdere og mange års erfaring under ét navn – til gavn for borgere med handicap og deres livskvalitet.
Danske Care A/S har siden 1. januar 2021 været en del af OK-Fonden, der har været meget glade for samarbejdet og den faglighed, hjertevarme og dedikation, Danske Care har bidraget med. Nu er tiden kommet til at give handicapområdet endnu større fokus, og derfor overdrages aktiviteterne til LOBPA, som er markedsledende på BPA-området.
I forbindelse hermed overgår de medarbejdere, der arbejder med den borgernære kontakt til LOBPA. Blandt dem er Danske Cares direktør Asger Madsen, der indtræder som udviklingsdirektør. Michael Graatang fortsætter som administrerende direktør.
Michael Graatang, adm. direktør i LOBPA, udtaler: “LOBPA er markedsledende non-profit inden for BPA-området. Med Danske Cares ekspertise styrker vi fundamentet og skaber nye forretningsområder inden for handicapområdet, så vi også fremover kan fastholde vores position som markedsleder.” Ulrik Ahrendt-Jensen, adm. direktør i OK-Fonden, tilføjer: Vi er glade for, at vi med overdragelsen af aktiviteterne til LOBPA kan styrke opgaveløsningen yderligere, og det har været magtpåliggende for os at sikre både borgere og medarbejdere de bedste vilkår. Vi har været stolte af at have Danske Care som en del af OK-Fonden, og vi er overbeviste om, at overdragelsen til LOBPA skaber de bedste betingelser for fremtiden.”
For yderligere information, kontakt:
- Michael Graatang, adm. direktør, LOBPA– tlf. 52 18 27 23 / mail: mg@lobpa.dk
- Ulrik Ahrendt-Jensen, adm. direktør, OK-Fonden – mail: uah@ok-fonden.dk