Nordisk konference om personlig assistance

I dagene d. 5.-7. Maj var en lille delegation bestående af Henrik og Jesper fra sekretariatet samt Gitte fra bestyrelsen i Drammen i Norge til Nordisk Konference omkring Personlig Assistance.
Her delte vi erfaringer erfaringer fra vores respektive lande. Der deltog delegerede fra Finland, Norge, Sverige og Island. For det er mest de nordiske lande, som vi kan sammenligne os med og derfor er dette et godt forum, at udveksle erfaringer i.
Vi kan dog se, at det desværre også er dystre tider for den personlige Assistance i de andre lande. Men sammen kan vi udveksle og blive stærkere på, hvad der er vigtigst at kunne fortælle vores egne regeringer omkring denne. For sammen er vi stærkere.
I de andre lande er der dog en tendens til, at man får bevilget færre timer end i Danmark, dog bemærkede vi, at man f.eks. på Island har det godt efter omstændighederne. Men de er også forholdsvis nye i felten, da deres ordning med BPA kun er omkring 7 år gammel.
En fælles trend var dog desværre, at alle de nordiske lande erfarer store nedskæringer på timerne og økonomiske hensyn spiller mere og mere ind. Derfor er der endnu mere brug for et stærkt samarbejde.
Noget interessant var, at i de andre lande har man oftest ikke skelnen til, om det handler om ledsagelse eller en BPA-ordning. Men derfor skulle vi også lige hele tiden forholde os til, om det var det ene eller det andet de talte om.
Det vi skal bruge dette til, er at kunne fremtidssikre BPA og ledsagerordningen i hele Norden og se ind i fremtiden. For vores regeringer ser også på hinanden og desværre bruger de jo også oftest de andres måder at forvalte den på. Vi erfaringsudvekslede også omkring de forskellige ankesystemer og talte meget om vores ønske om en forvaltningsdomstol i Danmark.
Men delegationen var enige om, at dette er et samarbejde, som er godt. Vi vil i den kommende tid sikre indsamling af de forskellige undersøgelser der er lavet på området, så vi kan bruge det til at få endnu mere fokus og fakta på, at det kan svare sig og investere i den enkelte person, frem for at spare. For der er lavet undersøgelser i Sverige, som f.eks. beviser hvor stor en forskel der er på en institutionsplads frem for en BPA-ordning.
Vi håber dette gryende samarbejde udvikler sig over tid og ser frem til endnu flere drøftelser samt en fælles forståelse i fremtiden.