Sidste chance: Kom med til arrangement om kommune- og systemstress

Har du oplevet utryghed i mødet med kommunen?
Du kender sikkert følelsen. En notifikation tikker ind: Du har post i din e-Boks fra din kommune. Hjertet begynder at hamre. Hvad står der? Skal din hjælp reduceres? Skifter de din sagsbehandler? Har du fået afslag på din ansøgning?
For mange med en BPA-ordning er kontakten med kommunen en fast del af hverdagen. Men oplevelserne er vidt forskellige – nogle møder forståelse, mens andre oplever kontrol og mistillid. Den usikkerhed kan give anledning til bekymringer: Kan jeg beholde min ordning? Hvad betyder en revurdering for mit studie eller mit arbejde? Og hvad gør man, når et vigtigt brev lander en fredag eftermiddag, hvor sagsbehandleren først er tilgængelig mandag?
I LOBPA sætter vi fokus på fænomenet kommuneangst – og hvad du som medlem konkret kan gøre for at navigere i systemet.
📅 Kom til medlemsarrangement
🗓 25. marts 2025 kl. 13.00-15.30
📍 MarselisborgCentret, Aarhus
Sidste chance for tilmelding er onsdag kl. 12! ⏳
Tilmeld dig her.