Til årets generalforsamling fik vi glæden af at byde velkommen til nye ansigter i bestyrelsen – men samtidig tog vi afsked med et bestyrelsesmedlem. Jan Vagn Jakobsen trådte ud af bestyrelsen og med denne artikel kigger vi tilbage på hans tid i LOBPA.

Jans politiske karriere startede i 1976, hvor han var med i det der dengang hed Vanføreforeningen (i dag Dansk Handicap forbund). Her mødte han folk, der ville det samme som ham. På et tidspunkt udviklede det sig til at han beskæftigede sig med politik generelt. Ifølge Jan kræver det enorme ressourcer at få folk til at anerkende handicap. Han følte, at han bedre kunne støtte området ved at gå generelt ind i politik.

I dag ser Jan en tendens til at handicappolitik er under pres blandt andet på grund politikere, der ønsker, at personer med handicap skal fylde og koste mindre. Han understreger, at man er nødt til at kæmpe for tingene, hvis der skal ske noget. Der er ingen andre, der vil gøre det for én.

Men der hvor der er grund til den største bekymring ifølge Jan er handicapbevægelsens opgivenhed. Ikke nok med at området er under pres udefra, så skal handicapbevægelsen kæmpe mod sin egen opgivenhed for at kæmpe for bedre forhold.

Ligeledes bør man ifølge Jan passe på med at bagatellisere sprogets betydning, da det har stor betydning for hvordan vi opfatter verden. Det er sådan nogle ting handicapbevægelsen er nødt til at gribe fat i. Derfor håber Jan, at handicapbevægelsen vågner op og begynder at kæmpe mere for sine rettigheder.

Teknologi 

Teknologi har betydet enormt meget for mennesker med handicap – også for Jan. Jan peger især på AI og hvordan det kan bruges til at skabe bedre muligheder for folk og hjælpe mennesker. Hjemme hos Jan selv er hverdagen præget af, at meget er teknologistyret. Det gør, at han kan gøre nogle ting selv uden at få hjælp.

Jan fremhæver, at selvom teknologi på mange områder skaber nye muligheder, så skaber det også udfordringer. Men det er mest fordi man er afhængig af, at teknologien virker, og fordi den udvikler sig meget hurtigere end vi kan følge med som mennesker.

Bestyrelsesarbejdet og LOBPAs unikke position på markedet 

En af de ting der betyder meget for Jan er, at LOBPA har fokus på flere områder. Det er både en forening for mennesker, der har BPA. Men også for mennesker med HI-indsatser og ledsagerordninger. Fordi disse områder er blevet misligholdt og udsultet i kommunerne. Ved bestyrelsesarbejdet i LOBPA kommer han til at savne de alvorlige diskussioner om hvordan man skal gribe tingene an. Jans råd til den nye bestyrelse er at styrke det generelle medlemskab af LOBPA. Medlemsdelen er vigtig, og den burde i virkeligheden udbygges, udtrykker han. Det der med at gå på to ben (forretningsdelen og foreningsdelen) er utrolig vigtig. LOBPA har en særstilling lige netop der, og det er meget vigtigt at holde fast i.

Afsluttende fortæller Jan, at han er glad for at gå på pension, fordi det giver ham mulighed for at nå noget af alt det, som han gerne ville have nået før i sit liv.

Vi vil afslutte med at sige stor tak til dig Jan. Din tid og dit engagement i bestyrelsen har haft stor betydning for mange mennesker med handicap.