Husk at få planlagt restferie i dit team
Det er tid til at få styr på ferieplanlægningen frem mod årets afslutning. Mange hjælpere har endnu ferie til gode, og vi ser ofte, at de gemmer flere uger til december.
For at undgå en situation, hvor alle medarbejdere i teamet ønsker at afholde ferie samtidig, opfordrer vi alle arbejdsledere til at tage en snak med deres hjælpere om forventningerne. Husk, at hjælperne kan få udbetalt den 5. ferieuge efter ferieperiodens afslutning såfremt den ikke er afholdt. Dog skal 4 ud af de 5 ugers ferie afholdes inden 31. december 2025 og kan hverken overføres til næste ferieafholdelsesperiode eller udbetales.
Ved feriehindring kan ferie op til 4 uger overføres til næste ferieperiode, hvis hjælperen har været hindret i at afholde ferie op til den 31. december. Feriehindring kan f.eks. være egen sygdom eller barsel/adoptionsorlov. Klar og tidlig dialog og forventningsafstemning kan sikre, at både arbejdsplan og ferieønsker går op for alle.
Du kan læse mere her.