Åbent samråd om BPA
Social- og Ældreudvalget har kaldt ministeren i samråd om BPA.
Det åbne samråd om BPA sendes live tirsdag den 25. maj kl. 15.30-16.30 og kan følges på LOBPAs facebookside.
Hvad skal ministeren svare på?
Social- og Ældreudvalget har bedt Astrid Krag svar på, hvorfor færre personer får tildelt en BPA-ordning, og hvordan ministeren vil sikre, at borgere, der har behov for en BPA-ordning, også får tildelt en.
Udvalget har også bedt ministeren svare på, hvad ministeren vil gøre for at stoppe en kommunal praksis, hvor der udmåles rådighedstimer i BPA-ordninger – ikke i helt særlige tilfælde – men som erstatning for almindelige løntimer i perioder, hvor borgeren er afhængig af handicaphjælperen.
Til sidst har Social- og Ældreudvalget bedt ministeren om at vurdere Ankestyrelsens praksis i forhold til afgørelser og vejledning vedrørende anvendelse af rådighedstimer i BPA-ordninger, og om hvad ministeren vil foretage sig i anledning af den skarpe kritik af Ankestyrelsen, som fagforbundet FOA har rejst i en åben henvendelse til ministeren.
Ministeren kommer i sit svar ind på, i hvor høj grad de økonomiske overvejelser spiller ind i kommunernes afgørelse.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).