Anbefalinger skal gøre op med ulighed i sundhed

Det Centrale Handicapråd har udarbejdet 16 anbefalinger som skal være med til at gøre med den kløft mennesker med handicap oplever i det danske sundhedssystem.
“Personer med handicap har generelt oftere smerter, et dårligere helbred og en højere grad af ensomhed.”
Sådan lyder en af årsagerne til, at Det Centrale Handicapråd (DCH) har udarbejdet 16 anbefalinger, som skal gøre op med ulighed i sundhed for mennesker med handicap.
Anbefalingerne fordeler sig på flere niveauer.
På det politiske niveau anbefaler DCH, at sundhed indarbejdes som en del af en handleplan på handicapområdet, så det kan få særskilt opmærksomhed.
Dernæst lægger de vægt på, at det danske sundhedsvæsen skal være mere socialt tilgængeligt. DCH anbefaler derfor, at man laver kampagner målrettet sundhedspersonalet, som skal give mere viden og dermed mindske fordomme om handicap.
Fysisk tilgængelighed er også altafgørende for et mere lige sundhedssystem. Derfor anbefaler DCH, at man sikrer fysisk tilgængelighed i alle dele af sundhedssystemet. Derudover lægger vi i LOBPA særligt mærke til en af anbefalingerne, som går på, at det skal være muligt at tage sin ledsager eller hjælper med, når man har brug for det – enten til et besøg hos praktiserende læge, speciallæge, på hospitalet eller ved indlæggelse mv.
Du kan læse mere om udarbejdelsen af anbefalingerne og alle 16 anbefalinger fra DCH her: