Ankestyrelsens principmeddelelse 11-24 om Rådighedstimer, kontant tilskudsordning, borgerstyret personlig assistance

I sommers fastslog Ankestyren i 11-24, at rådighedstimer kun undtagelsesvist kan bruges § 95 ordninger og at der er skærpede krav til udmålingen heraf. Kommunerne skal inddrage oplysninger om forventede tidsforbrug i deres udmåling, også i perioder med rådighedstimer.

Det betyder, at kommunerne, i kontante tilskudsordninger til ansættelse af hjælpere i hjemmet efter servicelovens § 95, skal udmåle den tid, som de identificerede hjælperopgaver forventes at tage. Tilsvarende skal kommunerne i BPA-ordninger efter servicelovens § 96 udmåle støtte til de identificerede hjælperopgaver, således at borgeren får en fleksibel og helhedsorienteret ordning.

Der kan udmåles rådighedstimer, hvis der undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgeren, og borgeren således har et sporadisk hjælpebehov. Der er tale om situationer, hvor en borger kan få behov for hjælp om natten, uden at det på forhånd kan vides, om og hvor ofte behovet opstår.

Det beror altid på en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov, om der skal fastsættes aktive hjælpertimer eller rådighedstimer.

Rådighedstimer kan ikke udmåles, hvis borgeren ikke har en funktionsnedsættelse eller et hjælpebehov, der gør det nødvendigt, at en hjælper står til rådighed. Der udmåles ikke rådighedstimer alene for at skabe tryghed for borgeren, hvis borgeren reelt ikke har et behov for, at en hjælper kan træde til og yde assistance.

Rådighedstimer kan desuden ikke udmåles alene med det formål at udfylde mellemrummene i vagtplanen på tidspunkter, hvor borgeren med sikkerhed ikke har et hjælpebehov.

Du kan hele hele principmeddelelsen her.