Du kan stadig nå vores generalforsamling
mandag 17 august
Lørdag den 12. september samles vi på Egmont Højskolen til LOBPAs generalforsamling – vores demokratiske festdag med fællesskab, debat og mulighed for at få indflydelse på LOBPAs fremtid.
Dagen byder også på et stærkt og personligt oplæg fra Tut Ma, der fortæller om flugten fra Vietnam og om sin opvækst som dobbeltminoritet – bådflygtning og kørestolsbruger.
Vores formand Janne Sander udtaler;
”Jeg ser frem til en rigtig god dag med LOBPAs medlemmer, hvor vi sammen kan sikre og diskutere LOBPAs fremtidige arbejde, retning og interesser. Jeg håber, at mange har lyst til at deltage. Deltagelsen er vigtig. Jo flere der giver deres stemme tilkende, jo bedre kan vi tilpasse tilbud og aktiviteter samt stå stærkere i den politiske interessevaretagelse. ”
Vi glæder os til at se dig!
📅 12. september 2026
📍 Egmont Højskolen, Odder
⏰ Kl. 11.30–17.30
👉 Læs mere og tilmeld dig lige her.