Debatindlæg fra Altinget Social

af juridisk chef i LOBPA og formand for Handicapbranchen Danmark, Finn Jeppesen Løvenholdt Kemp.

Økonomiforhandlingerne i forsommeren gav ikke det rygstød til handicapområdet, som brugere, pårørende, ansatte og andre aktører længe har efterlyst. De politiske visioner for – og det ventede økonomiske løft af – handicapområdet lader i den grad vente på sig.

Konsekvenserne for borgerne er i fuld gang. De første offentliggjorte budgetoplæg fra kommunerne giver et tydeligt praj om, hvad brugerne kan se frem til med den manglende prioritering af området. Besparelser vil formentlig ramme handicapområdet inden længe. I for eksempel Faaborg-Midtfyn Kommune er der allerede forslag om at fjerne den pulje, der sikrer, at personer med handicap kan få en hjælper med på ferie.

Vi kommer ikke uden om, at der er behov for både forandringer og reformer på handicapområdet, men også en debat om finansiering. Området har længe haft behov for et økonomisk løft, og behovet er ikke blevet mindre.
Det store og principielle spørgsmål er: Er vi parate til at betale for det, handicaphjælp koster, og til at se investering i handicaphjælpen som netop en investering, der gavner den enkelte, men også familier, pårørende og samfundet?

Mangler gennemsigtighed i BPA-hjælpeordninger
Borgerne har behov for at vide sig sikre på, at de bliver visiteret til rette hjælp. Når de har hjælpen, har de behov for at vide, at den ikke blive fjernet uden årsag en sen nattetime under budgetbesparelser. I tilfældet med BPA-hjælperordninger har borgeren også behov for at kunne vælge en forening eller virksomhed til at levere de arbejdsgiveropgaver, borgeren ikke selv kan løfte.

I BPA-hjælperordninger er det arbejdsgiveransvaret, borgeren typisk overdrager til en leverandør. Leverandørerne af BPA-hjælperordninger kan kun levere hjælpen til borgeren, hvis de får dækket omkostningerne ved at levere hjælpen.

Her mangler der gennemsigtighed i økonomien i dag. En gennemsigtighed der vil gavne hele samfundet, da det er et meget godt princip at vide, hvad prisen for en velfærdsydelse er.

Det er på tide, at vi får taget tyren ved hornene. Handicapområdet har behov for reformer. Handicapområdet har behov for økonomi. Øremærket økonomi vel at mærke. For hvordan kan førnævnte bekymrende eksempler finde sted?

Jeg tror ikke, kommunerne handler i ond tro. Tværtimod tror jeg, at kommunerne vil borgerne, hjælperne og samarbejdspartnere det bedste.

Finanslov kan løfte området
Svaret skal formentlig findes i økonomi. Pengene skal passe. Derfor er nøglen til at løse mange udfordringer for handicaphjælpen i eget hjem at øremærke midler til at løfte område. Midler skal øremærkes, så penge til handicaphjælp går til handicaphjælp. Det skal bidrage til, at borgerne ikke skal frygte stopuret. Det skal styrke borgerens retssikkerhed.
Derfor er handicaporganisationernes og handicapbranchens øjne rettet mod Christiansborg efter en økonomiaftale uden resultater for handicapområdet.

Derfor er forventningerne store til efterårets finanslovsforhandlinger, hvor regeringen netop er kommet med et udspil. Et udspil, der kan blive begyndelsen på et reelt løft og løsninger. Erfaringen tilsiger, at det modsatte også kan blive tilfældet.

Der skal findes øremærket og øget økonomi til handicapområdet i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Lykkes vi heller ikke i år med et regulært løft af handicapområdet, er det åbenlyst for enhver, at stopursmetoder og borgerens frygt for at blive skåret i hjælpen vil fortsætte i ufortrødent højt tempo i hjælperordningerne.

Lad os derfor både få øremærket økonomi og gennemsigtig økonomi. Lad os se hjælperordninger som det, de er. En investering i livskvalitet og frihed til at deltage i fællesskabet for den enkelte med et omfattende hjælperbehov.

Det er muligheden for at leve et relativt normalt liv og for eksempel passe et arbejde eller starte en virksomhed til gavn for samfundet.

Se debatindlægget på Altinget.dk