Forespørgselsdebat
Den 1. juni er der forespørgselsdebat om BPA: Social- og ældreminister Astrid Krag svarer på spørgsmål fra handicapordførerne.
Forespørgselsdebatten finder sted den 1. juni i folketingssalen. Ministeren vil svare på spørgsmål fra ordførerne om bl.a. brug af rådighedstimer, og det at færre får tildelt en BPA. Ministeren vil også redegøre for sine planer for en genrejsning af BPA.
Under forespørgselsdebatten kan ordførerne stille forslag til vedtagelse, som Folketinget så stemmer om bagefter.
Grundlovskaffe – Hvad skete der egentlig ved forespørgselsdebatten om BPA?
I LOBPA er vi spændte på debatten. Fire dage efter – den 4. juni holder vi Grundlovskaffe (zoom), hvor Thomas Krog, som er politisk chef i Muskelsvindfonden, vil give sit bud på, hvordan debatten forløb, og hvad der kan være det næste træk i den politiske udvikling.
LOBPAs Grundlovskaffe er for vores medlemmer. Vær med den 4. juni kl. 14.00-15.00 og bliv klogere på hvad der egentlig skete ved forespørgselsdebatten om BPA den 1. juni. Se mere og tilmeld dig
Optakten
BPA-netværket var i efteråret 2021 på rundtur til handicapordførerne og fremlagde de udfordringer, som mange af vores medlemmer oplever. Det er ikke mindst netværkets fortjeneste, at vi i dag har så stor politisk opmærksomhed om BPA og kan se frem til en forespørgselsdebat. Det er en styrke, at vi er så mange parter, der står sammen om at sikre ordningen.
Bag forespørgselsdebatten står: Karina Adsbøl (DF), Marie Bjerre (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Henrik Vinther (RV), Jakob Sølvhøj (EL), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Mette Thiesen (NB).
BPA-netværket består af: Danske Handicaporganisationer, CP Danmark, Dansk Handicap Forbund, Epilepsiforeningen, Hjernesagen, Muskelsvindfonden, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen og UlykkesPatientForeningen.