Gode råd til personer i øget risiko
Fem gode råd fra Sundhedsstyrelsen.

Smittekurven kryber op ad nu igen, fordi vinteren er på vej, og vi er inden for det meste af tiden.
Derfor har Sundhedsstyrelsen udsendt nogle gode råd til personer, der er i øget risiko.
De gode råd går ud på at være særlig opmærksom på at forebygge smitte bl.a. ved at holde afstand til folk, man ikke kender, undgå steder med mylder og trængsel og tage mundbind på, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
De gode råd gælder uanset, om man er vaccineret og revaccineret.
De fem gode råd fra Sundhedsstyrelsens til dig, der er i øget risiko:
• Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks.
• Følg Sundhedsstyrelsens seks generelle råd og bed andre om at tage hensyn.
• Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand.
• Overvej brug af mundbind i det offentlige rum, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
• Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde.
Se alle opdateringer om COVID-19 her
Nyheder
Samarbejdspartnere











