Handicapbranchen Danmark: Der skal findes en bredere løsning
Handicapbranchen Danmark afgav i fredags den 22. maj høringssvar

Handicapbranchen Danmark afgav i fredags den 22. maj høringssvar til et udkast til ændring af social service og lov om socialtilsyn. Hvis lovændringen bliver vedtaget, vil unge op til 23 år, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, få ret til overvågning og støtte om natten.
I høringssvaret støtter Handicapbranchen Danmark op om intentionerne i udkastet til lovændringen men efterlyser samtidig en løsning, der gælder alle og ikke kun de unge:
”Vi ser sager, hvor børn er stærkt bekymrede for deres forældre, fordi de mangler natlig overvågning. Familierne tyr i nogle tilfælde til desperate løsninger for at undgå, at borgeren må flytte på institution”, siger Finn Jeppesen Løvenholdt Kemp, konstitueret direktør i LOBPA og formand for Handicapbranchen Danmark.
Finn Jeppesen Løvenholdt Kemp mener, at unge og voksne over 24 år efterlades på bagperronen i det udkast, der foreligger. Derfor opfordrer han til, at der arbejdes videre for at finde en bredere løsning, der ikke er aldersbegrænset – og også tager højde for, at der kan være behov for overvågning i dagtimerne.
Seneste nyheder
Samarbejdspartnere











