Hils på vores nye konsulenter
I starten af maj tog vi imod 3 nye konsulenter i LOBPA. De er i fuld gang med at lære organisationen at kende og her er en lille introduktion af dem, så du også kan lære dem at kende.
Amanda Taiger Ibsen
Amanda er uddannet pædagog og kommer med erfaring fra det socialpædagogisk område både som koordinator og faglig leder. Amanda har senest været beskæftiget med børn og unge med betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og har arbejdet med ledelse, vagtplaner, visitation samt rekruttering.
Maria Buie
Er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent og afleverer kandidatspeciale i pædagogisk sociologi sommer 2026. Maria har gennem sit arbejdsliv opbygget solid erfaring fra handicap- og socialområdet, hvor hun har arbejdet tæt på borgere med forskellige støttebehov og i samarbejde med både pårørende, kolleger og kommunale aktører. Maria har blandt andet erfaring fra aktivitetstilbud og bosted for borgere med udviklingshæmning og også som handicaphjælpervikar i privat hjem.
Mathilde Patscheider Pedersen
Er uddannet pædagog og cand.pæd. i generel pædagogik. Mathilde har gennem flere år arbejdet som handicaphjælper hos borger med BPA-ordning. Mathilde har herigennem fået bred erfaring med de vilkår og samarbejdsrelationer, der præger hverdagen i BPA-ordninger. Mathilde har ligeledes opnået forståelse for de organisatoriske og praktiske rammer omkring ordningerne, da hun har været involveret i blandt andet rekruttering, timetalsindberetning og vagtplanlægning.