Informationsmøde samler interesse fra 18 kommuner i Storkøbenhavn

Den 14. marts 2024 blev et informationsmøde afholdt på Københavns Erhvervshus/Jobcenter København. Mødet havde til formål at informere potentielle kandidater om mulighederne for at deltage i handicaphjælperuddannelsen.
Interesserede fra hele 18 kommuner i Storkøbenhavn var indkaldt, både dem der søger deltids- og fuldtidsbeskæftigelse.
På mødet blev der præsenteret en introduktion til arbejdet hos LOBPA, hvor fokus lå på det at være ansat som handicaphjælper. Sigrid Netteberg fra kommunikationsteamet, Linda Porup, som er konsulent for BPA-ordninger, samt praktikanten Jamilla Brik, repræsenterede LOBPA og stod klar til at besvare spørgsmål fra de interesserede. Der blev givet indsigt i, hvad der kræves af en handicaphjælper, og hvilke fordele og muligheder der er ved at være en del af LOBPA.
Efter oplægget blev der afholdt screening af kandidaterne. De deltagere, som kunne se sig selv i jobbet som handicaphjælper, blev inviteret til en samtale, hvor de yderligere fik information om uddannelsen. For de heldige blev der bevilget kursuspladser.
Vi takker alle de deltagere, der bidrog til en god og lærerig dag. Det er en glæde at se så stor interesse for handicaphjælperuddannelsen, og vi ønsker alle held og lykke med deres videre skridt i karrieren.
Det skal også nævnes, at alle interesserede stadig har mulighed for at tilmelde sig uddannelsen via SOSU H. Læs mere og tilmeld dig her.