Vi inviterer til konference om BPA
Alle er velkomne på vores konference, og det er gratis at deltage.
Den 16. marts holder LOBPA konference i Landstingssalen på Christiansborg. Vores konference hedder ”Hjælpeordninger under pres”, og den skal sætte fokus på de nødvendige politiske handlinger for at sikre BPA efter 95 og 96.
Alle er velkomne!
Programmet byder bl.a. på en politisk drøftelse ved handicapordførere fra seks forskellige partier og en debat om udmøntningen af de øremærkede midler på finansloven for 2022. Som deltager på konferencen vil man også møde Bettina, Torben Sidsel og Abdul – fire borgere, der mærker konsekvenserne af nedskæringerne på BPA-området.
Direktør i LOBPA, Michael Graatang opfordrer til at møde talstærkt op, så man kan vise sin opbakning til BPA-ordningen og være med til at komme med bud på de politiske løsninger.
”Jeg håber, at politikerne går hjem med eftertænksomhed og arbejder for at iværksætte de justeringer og ændringer, der så åbenlyst trænger sig på for mennesker, der har en BPA-ordning,” siger Michael Graatang.
LOBPA afsæt for at holde konferencen er, at der på finansloven for 2022 er øremærket midler til at forbedre BPA-ordningen.
Alle er velkomne på vores konference, og det er gratis at deltage. Der er god plads i Landstingssalen, og vi følger selvfølgelig corona-anbefalingerne.
Her kan du se det fulde program og tilmelde dig.
Der er begrænsede pladser, så vi anbefaler hurtig tilmelding.