Medhold i faglig voldgiftssag
Vi har fået medhold i en faglig voldgiftssag.

Vi har fået medhold i en faglig voldgiftssag. Sagen var rejst af FOA og handlede om anncinitet i forbindelse med opsigelsesvarsler.
”Den faglige voldgift slog fast, at overenskomstens ord gælder”, forklarer LOBPAs juridiske chef Finn Kemp. ”-Og det er godt, at vi kan holde os til den, så vi er sikre på, at der er ordnede forhold.
Finn Kemp peger samtidig på, at medholdet i voldgiftssagen kaster lys over afløsernes rolle i en BPA-ordning:
”For at en BPA-ordning kan hænge sammen, er det nødvendigt med både faste hjælpere og afløsere, sådan så man har en buffer i tilfælde af ferie og sygdom. Men det er ikke det samme at indgå i en fast vagtplan, som at få tilbudt løse vagter, man kan vælge at sige ja eller nej til, og det viser vores medhold også”
Voldgiftsagen afgjorde:
-At tiden som afløser ikke tæller med i hjælperens anciennitet i forhold til opsigelsesvarslet men kun i forhold til erfaringslønnen – hvis altså hjælperen bliver fastansat efter at have været afløser et stykke tid.
-At opsigelsestidspunktet er afgørende, når man beregner opsigelsesvarslet. Den tid, der medgår i et opsigelsesvarsel skal ikke regnes med. Hvis hjælperen fx opsiges 12 dage før han eller hun har været ansat i et år, er varslet 18 dage, også selvom hjælperen har været ansat i over et år på fratrædelsestidspunktet.
Samarbejdspartnere











