Mød os på Health & Rehab Scandinavia i Bella Center
torsdag 6 februar

Hvert andet år mødes vi til Health & Rehab i Bella Centeret i København. Det er nordens største messe for velfærdsteknologi og du kan selvfølgelig igen i år møde LOBPA på messen.
Det går stærkt på det velfærdsteknologiske område. Nye hjælpemidler vinder frem hvert år. Det der var umuligt for bare år tilbage, er nemmere i dag. Mange af LOBPAs medlemmer er til stede på messen og det er vi selvfølgelig også.
Kom forbi vores stand på C1-024 og få en snak med os. Vi har konkurrencer, mulighed for at møde spændende personligheder indenfor handicapområdet og altid mulighed for en snak om din handicaphjælperordning, uanset om det er en BPA-ordning, ledsageordning eller andet.
Du kan undgå køen og allerede nu registrere din gratis adgang på messen lige her. Bemærk at din hjælper også skal registreres.