Nordisk samarbejde fortsatte i Finland

Gitte Reckendorff Nielsen og Jesper Mathiesen fra henholdsvis LOBPAs bestyrelse og sekretariat har i den seneste uge været til en række møder og deltaget i NNDR i Helsinki. Det har været en tur med masser af inspiration, erfaringsudveksling, indtryk og sparring med kolleger i Norden. Det har været en udbytterig tur.
I maj 2024 så NCCPA (Nordic Competence Centre on Personal Assistance) dagens lys hos ULOBA i Norge. Det er en netværksgruppe af interessenter fra de nordiske lande, som samarbejder om at skabe vidensdeling og research på (B)PA-området til brug for forbedring og samhørighed på området. Vi deler mange af de samme udfordringer landene imellem og mener, at vi med fælles fodslag kan nå længere på Europæisk plan.
I år var det så tid til 2. møde i rækken. Denne gang var finnerne vært og bød velkommen i hovedstaden Helsinki. Byen danner i samme uge som vores besøg, ramme om NNDR, som er en stor forskerkonference på handicapområdet, hvor vi deltog med oplæg om den nordiske model og om de erfaringer, som gruppe foreløbigt har gjort sig.
Hvad rører sig i de nordiske lande?
Vi har meget til fælles med særligt svenskerne og nordmændene – men faktisk i hele Norden. Noget af det der går igen landene mellem er bl.a.
- En oplevelse af, at der sker kraftige reduceringer i kommunale bevillinger.
- En oplevelse af, at det er svært at tiltrække og bevare arbejdskraft til de ledige handicaphjælperstillinger.
- En oplevelse af, at retssikkerheden er truet på området og at der opleves #kommunestress og #angst.
- En oplevelse af, at der mangler en tilstrækkelig appelmulighed i de sager, hvor borgeren ikke får tilstrækkelig hjælp eller ej medhold.
Dette er blot et udsnit af de mange udfordringer, som vi i gruppen vil belyse i en nordisk kontekst. Der arbejdes pt på en rapport om Good Practice, som kan give inspiration og være løftestang på området i en tid med usikkerheder.
NNDR
Den store forskerkonference var også et hit på turen. Udover vi var en del af oplægsholderne på konferencen var der rig mulighed for netværk og inspiration fra forskere fra hele verdenen. Fra Australien i syd til Grønland i Nord.
Det der gik igen på konferencen var at mange lande oplever, at der ikke i tilstrækkelig grad er indarbejdet lovgivning, som tager højde for, at mange lande i Europa har ratificeret FNs Handicapkonvention.
Nogle af de væsentlige emner på konferencen var;
- Mangelende lige adgang til uddannelse og job.
- Fattigdom for mange grupper med handicap.
- med at bevare personlig assistance i en tilstrækkelig kvalitet.
- Udfordringer med anvendelse af offentlig transport i mange af FNs medlemslande.
Fremtiden
Her på ugens sidste dag ser vi tilbage på en god uge i Finland. Fremtiden for samarbejdet ser lys ud. Nu er det tid til, at landene i Norden går hjem til baglandet og deler de tanker og den viden der er opnået i denne uge.
Der er nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på det fremtidige arbejde i NCCPA.
Mange finske hilser
Medlemskonsulent Jesper Mathiesen 🇫🇮 🇩🇰 & Gitte Reckendorff Nielsen