AstraZeneca-vaccinen sættes på pause
COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca mistænkes at kunne sættes i forbindelse med blodpropper.

(Opdateret d. 26. marts 2021)
Sundhedsstyrelsen & Lægemiddelstyrelsen har forlænget pausen på AstraZeneca, så den nu varer til uge 15. Vi opdaterer nyheden her i takt med, at mere information fra myndighederne indgår.
De europæiske lægemiddelmyndigheder har iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen efter en indberetning om dødsfald. Det kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.
På baggrund af den bekymring, som er rejst fra lægemiddelmyndighederne, har Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip valgt at pausere vaccination med COVID-19 vaccinen fra AstraZeneca. Pausen varer indtil videre i 14 dage, og Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12.
Det betyder også, at handicaphjælpere, der aktuelt venter på vaccination, enten første eller andet stik skal afvente ny dato for vaccination fra myndighederne.
Vi melder ud her på hjemmesiden, hvis vi modtager yderligere information, men i første omgang må vi henvise til information fra myndighederne.
Læs hele nyheden fra Sundhedsstyrelsen her.
Faktaark om AstraZeneca fra Sundhedsstyrelsen
Spørgsmål og svar om AstraZeneca fra Sundhedsstyrelsen
Samarbejdspartnere











