Tid til vaccination
Er du i målgruppen for vaccination?

Efterårets vaccinationer mod covid-19, influenza og pneumokoksygdom (lungebetændelse) er i fuld gang. For de flestes vedkommende er det ved at være længe siden sidste stik, og beskyttelsen er derfor aftagende.
Sundhedsstyrelsen anbefaler disse fire grupper at blive vaccineret mod covid-19, influenza og pneumokoksygdom (lungebetændelse):
- Personer over 65 år
- Personer der er i særlig risiko
- Personale i sundheds- og plejesektoren. NB! Bemærk at denne gruppe også omfatter handicaphjælpere
- Nære pårørende i samme hustand som personer der er i særlig risiko.
Desuden anbefales alle personer over 50 år at blive vaccineret mod covid-19.
Sådan bliver du vaccineret
Hvis du hører til en af grupperne ovenfor og ikke allerede har fået en invitation til at blive vaccineret, kan du gøre sådan her:
- Gå ind på vacciner.dk . Under “Tidsbestilling” skal du bekræfte, at du er i målgruppe for vaccination. Du skal udfylde en tro- og loveerklæring.
- Alternativt kan du tale med din læge, som kan oprette et vaccinationsforløb på vacciner.dk til dig. Herefter kan du selv bestille tid på vacciner.dk. I nogle tilfælde vil lægen kunne vaccinere dig med det samme.
Er du i tvivl, om du er i målgruppe for vaccination, kan du udfylde en vejledende guide, som også findes under “Tidsbestilling” på vacciner.dk. Du kan herefter bestille tid til vaccination.
Er du i tvivl, om det er en god ide at blive vaccineret, kan du tale med din læge, som kan hjælpe dig med at vurdere din situation. Din læge kan også oprette et vaccinationsforløb på vacciner.dk til dig. Herefter kan du selv bestille tid på vacciner.dk. I nogle tilfælde vil lægen kunne vaccinere dig med det samme.
Er du svært immobil og sengeliggende, kan der også være mulighed for at du kan blive vaccineret i dit hjem. Kontakt din bopælskommune eller regionale hotline for at høre, hvordan du får hjælp til dette.
Den regionale hotline:
• Region Nordjylland: 97 64 84 63
• Region Midtjylland: 70 23 24 15
• Region Syddanmark: 99 44 07 17
• Region Sjælland: 70 20 42 33
• Region Hovedstaden: 38 66 00 00
-Husk også Sundhedsstyrelsens generelle råd til at undgå smitte.
Samarbejdspartnere











