Vores mandag gik helt i fisk
Mandag eftermiddag mødtes en god gruppe af vores medlemmer til en spændende eftermiddag i Den Blå Planet.
I to hold fik vi den hele store tur både i publikumsområderne, men også bag facaden. Det var enormt spændende at se og høre om alverdens fisk fra hele verdenen og det enorme arbejde der ligger i at passe godt på dem. Vi sluttede af på Tang Bistro & Cafe – med lidt godt til ganen.
Det var tydeligt at se, at gensynet var glædeligt. De fælles oplevelser – som ikke foregik foran skærmen – var savnet. Snakken gik lystigt ved akvarierne og ved spisebordene på Tang. Det var dejligt at opleve fællesskabet igen efter den lange nedlukning. Fællesskabet er stærkt.
Turen blev til i samarbejde med Slots-og Kulturstyrelsen, som udbyder puljen ”1000 nye Fællesskaber mod Ensomhed”. Puljen kan søges af foreninger på kulturområdet og på socialområdet, der i forvejen er aktive i lokalsamfundet, for eksempel idrætsforeninger, folkeoplysende foreninger (herunder aftenskoler), museumsforeninger, læseforeninger, sociale foreninger mv.
Tak for en god eftermiddag. Vi glæder os allerede til vores næste fælles oplevelse.
Du kan se flere billeder og indtryk fra turen på vores Facebookside.