Vær med i LOBPA – Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance. Vi står vagt om din ret til et frit liv.
Medlemsbetingelser
Du kan blive medlem af LOBPA, hvis du har en BPA-ordning, eller hvis du forventer at få en.
Medlemskabet giver adgang til LOBPAs uddannelsestilbud, udflugter, netværk og arrangementer samt til LOBPAs fordelsprogram med kontante fordele og rabatter.
Medlemsskab
Medlemskab i LOBPA giver adgang LOBPAs arrangementer, herunder netværksmøder, workshops, uddannelse, udflugter, oplevelser og ikke mindst den årlige generalforsamling, som lægger kursen for LOBPAs prioriteringer og arbejde i det kommende år.
Medlemsskabet giver dertil adgang til kontante fordele og rabatter via LOBPAs fordelsprogram samt mulighed for at anvende Jobtavlen til rekruttering.
Medlemskabet er personligt, hvorfor flere medlemmer af samme husstand behøver hvert deres medlemskab. Handicaphjælpere på arbejde deltager uden beregning i LOBPAs arrangementer, hvis de er på arbejde for et medlem i LOBPA.
Ved indmeldelse i LOBPA gives samtidig tilladelse til, at LOBPA må rette henvendelse om forhold tilknyttet LOBPAs formål samt om forhold tilknyttet selve medlemskabet. Kontakt kan ske via telefon, herunder via sms, e-mail eller via sociale medier. Alle medlemmer af LOBPA er tilmeldt LOBPAs elektroniske nyhedsbrev, som udkommer 10-12 gange om året.
I forbindelse med indmeldelse registreres medlemmets navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse samt i de tilfælde, hvor det oplyses: tilhørskommune og bevillingsparagraf.
Oplysninger om LOBPAs medlemmer opbevares udelukkende til opfyldelse af formålsparagraffen, herunder til medlemskommunikation samt til orientering om medlemsfordele og arrangementer. LOBPA deler ikke medlemmers oplysninger med eksterne samarbejdspartnere eller på anden måde videregiver oplysninger om medlemmer, som ikke er direkte relateret til LOBPAs formål.
Oplysninger om medlemmer kan overlades til udvalgte eksterne samarbejdspartnere, såkaldte databehandlere, såfremt der er indgået en skriftlig aftale om dataansvarlighed og databehandling i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med drift af tekniske systemer, udsendelse af mails samt i forbindelse med arrangementer.
Medlemmer i LOBPA kan til enhver tid få oplyst, hvilke informationer LOBPA har opbevaret om vedkommende – det sker ved at tage direkte kontakt til LOBPA. I forbindelse med ophør af medlemskab kan det udgående medlem kræve øjeblikkelig sletning af alle opbevarede data, der relaterer sig til medlemskabet.
Rettigheder
Alle materialer, herunder tekster, fotos, grafiske udtryk eller lignende udformet af LOBPA eller tilknyttede leverandører, på print eller i elektronisk form, tilhører LOBPA. Gengivelse, kopiering eller anden anvendelse heraf skal ske efter forudgående aftale med LOBPA.
LOBPA gør opmærksom på, at der til udvalgte arrangementer kan foregå fotografering eller optagelse med video til brug i LOBPAs markedsføring. Medlemmer, der ikke ønsker potentielt at blive optaget, opfordres til på forhånd at kontakte LOBPAs medlemsafdeling.
Persondata / GPDR
LOBPA sørger for høj sikkerhed i forhold til medlemmers personlige informationer, hvor den til enhver tid gældende lovgivning altid overholdes.
Varighed af medlemsskab
Medlemskab i LOBPA fortsætter løbende, indtil det af medlemmet opsiges til udgang af en aftalt periode, sædvanligvis fra generalforsamling til generalforsamling.
Betaling
Efter indmeldelse indbetales kontingent på foreningens bankkonto med angivelse af medlemsnummer. Efter et års medlemskab opkræves kommende kontingenter via Betalingsservice. Betaling opkrævet én gang årligt og fortsætter, indtil medlemskabet opsiges.
Ændring i personoplysninger
Flytning til anden adresse samt ændring i navn eller e-mailadresse skal meddeles til LOBPAs medlemsafdeling.
Opsigelse
Allerede opkrævet kontingent vil ikke blive refunderet, men medlemmet er velkommen til at drage nytte af LOBPAs medlemsfordele i den allerede tilbageværende periode.
Oplysninger registreret om medlemmets betaling opbevares jf. bogføringsloven i fem år efter endt medlemskab, hvorpå alle registreringer slettes automatisk. Alle andre oplysninger slettes snarest efter medlemmets udmeldelse.