Inflation og energikrise! Varme- og eludgifter, der accelerer! Det er overskrifter, alle kan nikke genkendende til, og ingen ved, hvornår det topper.

Har du et handicap og en hjælperordning, så du i dagligdagen har en hjælper i dit hjem og måske ovenikøbet har et værelse, der er fast afsat til hjælperværelse, kan udgifterne til f.eks. varme og el på grund af inflation og prisstigninger være endnu højere som følge af den ekstra person i husstanden.

Men her kan der være hjælp at hente i reglerne om dækning af hjælperrelaterede udgifter.

Hvordan gør jeg?
Hvis du har hjælperrelaterede udgifter, som du ikke allerede får tilskud til, kan du ansøge din kommune om dækning af udgifterne.

Der er ingen formkrav til din ansøgning, men for efterfølgende at kunne dokumentere din ansøgning, er det en god ide at indsende en skriftlig ansøgning, hvori du beskriver, hvilke hjælperrelaterede udgifter du har til f.eks. varme, elektricitet m.v.

Kommunen har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Kommunen har derfor både ansvaret for at kende det retlige grundlag, som kommunen skal træffe afgørelse efter, og for at tilvejebringe relevante oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.

I sager, der rejses af en borger gennem en ansøgning, vil det imidlertid ofte påhvile borgeren selv at skaffe en række af eller alle de nødvendige oplysninger til brug for ansøgningen, men kommunen er forpligtet til aktivt at sikre, at oplysningerne bliver indsamlet og kontrolleret.

Det betyder, at du kan blive bedt om at fremskaffe oplysninger om faktiske omstændigheder, f.eks. dokumentation for dine afholdte udgifter til f.eks. husleje, elektricitet eller varme.

Hvad siger reglerne om hjælperrelaterede udgifter?
Borgere, der er bevilliget en BPA-ordning efter servicelovens § 96 eller kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter § 95 i serviceloven, skal ikke have udgifter ved at have en ordningen. Kommunen skal derfor ifølge § 10 i udmålingsbekendtgørelsen udmåle et tilskud til dækning af andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet, i det omfang kommunen efter en konkret vurdering finder, at borgerens omkostninger hertil ikke dækkes af et evt. plejetillæg.

Udgifterne til hjælperrelaterede udgifter kan f.eks. være følgende:

• Ekstra udgifter til opvarmning af din bolig, fordi du har et hjælperværelse. Det kan f.eks. være ekstra elektricitet til opvarmning af hjælperværelset, hvis du har elvarme, eller ekstra udgifter til gas eller fjernvarme, hvis din bolig opvarmes med gas eller fjernvarme.
• Ekstra udgifter til elektricitet til dine hjælpere i og uden for hjælperværelset. I hjælperværelset kan det som nævnt være elektricitet til elvarme, men det kan også være elektricitet til lyskilder eller andre el-artikler på hjælperværelset. I øvrige lokaler kan det være elektricitet i forbindelse med dine hjælperes toiletbesøg eller elektricitet til dine hjælperes tilberedning af eget mad (mikroovn, komfur, ovn m.v.9 samt elektricitet til opvarmning af vand til dine hjælperes håndvask og bad m.v.
• Ekstra boligudgifter til dine hjælpere på grund af behov for et hjælperværelse. Det kan f.eks. være en huslejeandel til hjælperværelset, hvis du bor til leje, eller en forholdsmæssig andel af ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten, hvis du bor i ejerbolig.
• Udgifter til ekstra forbrug af vand til dine hjælpere, der f.eks. bruger vand, når de vasker hænder, når de går på toilettet, når de tilbereder eget mad og vasker op bagefter, når de bader f.eks. ved lange vagter m.v.
• Udgifter til nødvendige møbler og inventar til indretning af hjælperværelse f.eks. skrivebord, seng eller belysning (lamper og elpærer) m.v.
• Udgifter til køb af ledsagerkort
• Ekstra udgifter i forbindelse med arrangementer og aktiviteter, hvor dine hjælperes tilstedeværelse og deltagelse er nødvendig, og hvor entréen og aktiviteterne ikke er gratis for hjælper, idet ledsagerkortet ikke dækker udgifterne.
• Ekstraudgifter til forbrug i husholdningen af f.eks. toiletpapir, køkkenrulle, sæbe, håndsprit og mundbind m.v. samt ekstra udgifter til håndsprit og mundbindv.
• Udgift til årligt lovpligtigt serviceeftersyn af lift på handicapbil, hvis du er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA). Det skyldes, at serviceeftersynet er lovpligtigt, når liften benyttes som et arbejdsredskab for borgerens hjælper(e), jf. Ankestyrelsens principafgørelse 60-16.
• Administrationsudgifter forbundet med BPA-hjælperordningen fx kalendere, notesbøger til beskeder/vidensdeling, papir, skriveredskaber m.v.
• Rejseudgifter til transport eller overnatninger ved hjælpernes ledsagelse uden for hjemmet, f.eks. ved kurser, weekendophold, sportsarrangementer m.v.
• Rejseudgifter til transport eller ophold overnatninger ved hjælpernes ledsagelse på ferier i udlandet f.eks. i sommerferien.

Hvad med kommunens kvalitetsstandarder?
Alle kommuner skal mindst én gang om året udforme en kvalitetsstandard, der beskriver det serviceniveau, kommunen har vedtaget på det pågældende serviceområde. Din kommune kan derfor have udformet en kvalitetsstandard, hvorefter kommunen udbetaler et fast standardbeløb til dig pr. måned til dækning af dine hjælperrelaterede udgifter, som du så selv skal administrere.

Men har du hjælperrelaterede udgifter, der er højere end det standardbeløb, du får udbetalt pr. måned efter kvalitetsstandarden, skal kommunen fravige kvalitetsstandarden. Kommunen må derfor ikke give afslag på hjælperrelaterede udgifter med henvisning til kvalitetsstandarden alene.

Hvis dit behov nødvendiggør det, skal kommunen derfor fortage en konkret og individuel vurdering af, om de udgifter, som du oplyser om, kan dækkes med det bevilgede tilskud.

Hvordan klager jeg over kommunens afgørelse?
Du kan klage over kommunens afgørelse om hjælperrelaterede udgifter. Hvis du f.eks. er uenig i størrelsen af det faste standardbeløb, du får udbetalt til hjælperrelaterede udgifter i henhold til kommunens kvalitetsstandard, eller har fået afslag på din ansøgning om hjælperrelaterede udgifter, kan du indbringe kommunens afgørelse for Ankestyrelsen. Klagen skal indsendes til kommunen, der genvurderer sagen.

Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af kommunens afgørelse. Det er derfor vigtigt, at du indgiver din klage inden 4 uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen fra kommunen i e-boks.

Hvordan er reglerne om merudgifter?
Reglerne beskrevet ovenfor omhandler som nævnt hjælperrelaterede udgifter efter § 10 i udmålingsbekendtgørelsen om andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet.

Men derudover skal kommunen ifølge § 100 i serviceloven dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap), hvis merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Spørgsmål om hjælperrelaterede udgifter efter servicelovens § 95 og § 96 og § 10 i udmålingsbekendtgørelsen og merudgifter efter servicelovens § 100 kan du rette til LOBPA.

Du kan høre mere om hjælperrelaterede merudgifter på LOBPAs netværksmøde om merudgifter den 7. nov. i Handicaporganisationernes Hus. Her er stadige ledige pladser.