Direktør for LOBPA: »BPA-området drukner i bureaukrati og unødvendig kontrol«
Artiklen er oprindeligt bragt af Socialmonitor.
Mennesker med handicap lider under urimelige krav om kontrol og dokumentation og lever med en konstant usikkerhed, som fører til stress og mistrivsel. På samme tid bliver kommunernes ressourcer brugt på unødigt bureaukrati og overdreven sagsbehandling.
Søndag den 3. december var det den internationale handicapdag med fokus på, at vi skal blive bedre til at omgås hinanden. Det var en vigtig dag med events i hele landet.
Desværre skete denne fejring på bagtæppet af mørke skyer over handicapområdet i Danmark.
Det er på tide at anvende kommunens ressourcer klogt og sætte klare grænser for revurderinger af borgere med hjælpebehov.
Inden for BPA-området oplever mennesker med handicap konstante krav om dokumentation og kontrol, samtidig med at den nødvendige hjælp bliver evig genstand for revurdering. Resultatet for borgerne er stress, angst for kommunen og i sidste ende mistrivsel.
Vi ser borgere, der konstant må igennem revurderinger af deres hjælp, hvor den ene revurdering ikke er afsluttet, før en ny bliver igangsat. Det giver simpelthen ikke mening. Borgere oplever ændringer i hjælpen uden ændringer i deres funktionsniveau. Det er ubegrundet og helt uforståeligt.
Stresssymptomer og kommuneangst
Vi hører for eksempel om en sag fra en stor jysk kommune, hvor revurdering af en kvindes BPA-ordning blev påbegyndt i marts 2022 og stadig ikke er afsluttet!
Årsagen til revurderingen er uklar, da der hverken er sket ændringer i borgerens funktionsniveau eller livssituation. Ikke desto mindre er hun udsat for et konstant pres fra kommunen med gentagne krav om dokumentation, herunder konkret tidsudmåling af et 24-timers behov for hjælp, der ikke har ændret sig de sidste 16 år. På trods af dette blev hun endnu en gang bedt om detaljeret at redegøre for sit behov for hjælp. Hendes seneste redegørelse indebar 23 tætskrevne A4-sider, hvor hver en lille situation og handling hen over døgnet skulle beskrives på minuttal.
Resultatet er ifølge kvinden, at hun i perioder i det sidste halvandet år har haft massive søvnproblemer. Uvisheden om hendes fremtidige hjælp har skabt stress og det, som mange borgere med handicap og pårørende beskriver som ’kommuneangst’.
Fejl på fejl – retssikkerheden forsvinder som dug for solen
Når vi kigger på Ankestyrelsens opgørelse over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl for 2022, viser den, at næsten en fjerdedel af sagerne inden for social- og beskæftigelsesområdet, er fejlbehæftede eller mangelfulde.
BPA-området er komplekst og hører under det specialiserede socialområde. Ikke desto mindre overlades sagsbehandling til medarbejdere, som ikke har stor viden eller erfaring på området. Dette skyldes, at mange kommuner kun har meget få sager. En kortlægning fra Ankestyrelsen fra juni 2023 om udmåling af BPA viser, at der er en uens praksis og organisering i kommunerne for udmåling af bevilligede antal timer til hjælp.
For borgere med BPA-ordning betyder det, at udover man risikerer at blive stillet over for urimelige dokumentationskrav og et utal af revurderinger, kan man ikke vide sig sikker på, om udmålingen af hjælp er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger. Vi oplever borgere, som ved hver revurdering får reduceret hjælp, uden at der er ændringer i borgerens situation og funktionsniveau.
Det er tid til at handle
Derfor retter vi nu en appel til politikerne:
BPA-området drukner i bureaukrati og unødvendig kontrol. Skær ned på bureaukratiet og flyt ressourcerne til kerneopgaven, så mennesker med handicap får den nødvendige hjælp og kan bidrage til samfundet på lige fod med andre!