Politisk rundbordsmøde om BPA
I slutningen af september bliver der holdt rundbordsmøde. Mødet vil blive et skridt mere på vejen mod at sikre BPA-området politisk
Emnerne på dagsordenen vil være: Den problematiske aldersgrænse for overvågning i paragraf 95-ordninger, en ny takstmodel der kan sikre borgerens frie valg mellem BPA-arbejdsgivere, øget brug af rådighedstimer og behovet for at overenskomstdække hele området.
Rundt om bordet vil sidde repræsentanter for Handicapbranchen Danmark – hvor LOBPA har formandsposten – MuskelsvindFonden, CP Danmark, Dansk Handicap Forbund, FOA samt mindst fem socialordfører.
Socialministeren vil sikre BPA-området
Formålet med mødet er at gøre socialordførerne klogere på udfordringerne på BPA-området, så de er klædt godt på til at samarbejde med socialminister Astrid Krag. Astrid Krag har tilbage i juni måned givet til kende, at Socialministeriet vil taget fat på opgaven med at sikre BPA-ordningen politisk, og hun har givet udtryk for, at hun vil følge området tæt.
Formanden for Handicapbranchen Danmark og juridisk chef i LOBPA, Finn Jeppesen Løvenholdt Kemp håber at få en revurdering af BPA-området med i ministeriets arbejde: ”Mere enkle og ensartede administrative rammer kan spare tid og dermed penge i kommunerne. -Så kan vi ad den vej undgå at spare på hjælpen til borgerne. ”
Blandt de emner, der forventes at komme på bordet er:
- Overenskomstdækning af hele området, så der kommer ens og ordnede forhold for handicaphjælperne i hele landet.
- Brug af rådighedstimer. Der ses øget brug af rådighedstimer. Det begrænser borgerens frihed og medregnet udgifter til tilkald, er der i de fleste tilfælde ikke nogen økonomisk gevinst.
- Overvågning i paragraf 95-ordninger. Aldersgrænsen for overvågning er sat til og med det 23. år. Er man ældre, kan man blive tvunget til at opgive friheden ved at bo i egen bolig og må flytte på institution.
- En ny takstmodel, så en fast procentdel udmålt af bevillingen går til det firma eller den forening, der står for arbejdsgiveransvaret. I dag skal administrationsbidraget beregnes konkret og individuelt. I mange kommuner er det for lavt, og tendensen er nedadgående.