Spørgsmål og svar om BPA

Lovgivningen om BPA kan forekomme komplicerede – her kan du læse svarene på ofte stillede spørgsmål.

Spørgsmål og svar:

Hvad er den væsentligste forskel på de hidtidige hjælpeordninger efter §§ 95 og 96 i Serviceloven og den nye BPA?

De tre væsentligste forskelle er:
1) at BPA ikke forudsætter et højt aktivitetsniveau, som det blev krævet i § 96.
2) at BPA ikke forudsætter at man kan fungere som arbejdsgiver, men kun at man kan fungere som arbejdsleder, mens arbejdsgiverbeføjelserne kan overlades til en nærtstående, et privat firma eller en borgerstyret organisation som LOBPA.
3) at BPA også kan bevilges til andre end dem, der opfylder betingelserne, hvis blot kommunen mener, at dette er den mest hensigtsmæssige løsning.

Hvad er forskellen mellem § 95 og § 96, når arbejdsgiveransvaret kan overdrages til andre, og der ikke længere er et aktivitetskrav i § 96?

Under Folketingets behandling af lovforslaget stillede Folketingets Socialudvalg det samme spørgsmål til den daværende velfærdsminister. Udvalget bad om eksempler på, hvornår en person er berettiget til hjælp efter servicelovens § 95 uden samtidig at være berettiget til hjælp efter servicelovens § 96.

Ministeren nævnte tre eksempler: “Et eksempel kan være en person med omfattende psykisk funktionsnedsættelse, hvor en pårørende modtager tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 3 og enten selv giver praktisk og personlig hjælp og pleje eller ansætter andre hertil.

Et andet eksempel kan være en person med et hjælpebehov på f.eks. 20-25 timer praktisk og personlig hjælp og pleje om ugen, men hvor borgeren f.eks. ved brug af hjælpemidler, handicapbil mv. kan færdes udenfor hjemmet uden ledsagelse. Endelig kan der f.eks. være tale om borgere, hvor der er et mere omfattende behov for praktisk og personlig hjælp i hjemmet, men hvor borgerens behov for ledsagelse til aktiviteter udenfor hjemmet er begrænset og kan dækkes af en ledsageordning efter servicelovens § 97.”

Vi vurderer, at nok kan sådanne eksempler forekomme, men det vil handle om ganske få personer. Mange borgere, der i dag har hjælp efter servicelovens § 95, vil nu være berettiget til hjælp efter servicelovens § 96.

Skal jeg søge min kommune om BPA, hvis jeg har en ”gammel” hjælpeordning efter § 96, dvs. fra før 1. januar 2009? Nej. Alle borgere, der pr. 1. januar 2009 havde en hjælpeordning efter § 95 eller § 96, har nu automatisk BPA.

Kan jeg overdrage arbejdsgiveransvaret i min BPA-ordning?

Ja, det kan du. Har du en BPA-ordning, så har du krav på at kunne overdrage arbejdsgiveransvaret, mens du selv varetager arbejdslederansvaret.

Kan jeg overdrage mit arbejdsgiveransvar til LOBPA og lade jer administrere min BPA-ordning?

Ja, det kan du. LOBPA er faktisk den største non-profit aktør, når det kommer til at varetage arbejdsgiveransvaret i BPA-ordninger.

Hvis jeg vil være medlem i LOBPA, skal jeg så overdrage mit arbejdsgiveransvar til LOBPA?

Det er ikke et krav, at du overdrager dit arbejdsgiveransvar til LOBPA. Der er masser af medlemmer som enten varetager arbejdsgiveransvaret selv – eller som har overdraget det til en virksomhed. Vi håber naturligvis, at hvis du overdrager, at du så vælger LOBPA.

Hvilke ydelser får jeg som arbejdsleder i LOBPA, hvis jeg vælger jer til at administrere min BPA-ordning?

LOBPA vil – lidt populært sagt – lette dig for det ”administrative bøvl”, der er forbundet med arbejdsgiverfunktionen.
Det betyder bl.a., at LOBPA:

• varetager det økonomiske og juridiske ansvar dine handicaphjælpere
• udarbejder kontrakter
• beregner og udbetaler løn
• beregner og indbetaler pension
• administrerer barsel, ferie og sygdom
• tegner forsikringer
• stiller redskaber til rådighed for MUS-samtaler, personalemøder og planlægning
• sikrer at rammerne for et godt arbejdsmiljø er til stede
• håndterer advarsler og opsigelser
• sørger for økonomisk opfølgning over for dig og kommunen.

Kan jeg nøjes med kun at overdrage nogle af arbejdsgiveropgaverne til LOBPA, fx lønadministrationen?

LOBPA tilbyder at varetage alle opgaver, der er forbundet med arbejdsgiverfunktionen. På nuværende tidspunkt tilbyder vi således ikke kun at overtage enkelte opgaver som fx lønadministrationen som isoleret opgave. Det skyldes dels at LOBPA er omfattet af overenskomsten på området, og det kan skabe uklarhed for hjælperne ift. deres aflønning, og dels at LOBPA oplever, at kommunerne ikke udmåler de faktiske omkostninger til lønadministrationen.

Bliver mine handicaphjælpere ansat i LOBPA, hvis jeg overdrager mit arbejdsgiveransvar til jer?

Ja, formelt set. Det betyder, at LOBPA overtager det økonomiske og juridiske ansvar for dem. Men det er dig som arbejdsleder, der bestemmer, hvem du vil ansætte som handicaphjælper, hvilke opgaver handicaphjælperen skal udføre hvor og hvornår. Og det er også dig, der bestemmer, om et ansættelsesforhold skal bringes til ophør. Skal en hjælper fyres, så gælder der dig samme regler uanset om du har overdraget arbejdsgiveransvaret eller ej. Der skal foreligge en saglig grund. Hvis en hjælper fyres uden saglig grund, så vil arbejdsgiveren som regel få en bod, dvs. arbejdsgiveren skal betale erstatning til hjælperen.

Kan LOBPA hjælpe mig med at finde vikarer i tilfælde af sygdom blandt mine faste hjælpere?

Ja, det kan du. LOBPA er faktisk den største aktør, når det kommer til at varetage arbejdsgiveransvaret i BPA-ordninger. Hvis du overdrager dit arbejdsgiveransvar til LOBPA, bliver du kunde i LOBPA og får dermed adgang til vores brugerstyrede vikarløsning med over 2.000 vikarer.

Hvad er forskellen på at være kunde i LOBPA og medlem af LOBPA?

I LOBPA er du kunde, hvis du overdrager dit arbejdsgiveransvar til LOBPA. Og du bliver samtidig medlem af LOBPA. Som medlem af LOBPA varetager du enten selv dit arbejdsgiveransvar eller har overdraget det til en virksomhed.

Hvordan får jeg indflydelse på, om en medarbejder skal fortsætte med at have tjenested hos mig, hvis det viser sig, at kemien ikke passer?

Hvis LOBPA varetager dit arbejdsgiveransvar, får du indflydelse ved at tale med os om det. I en sådan situation vil det være LOBPAs opgave at sikre, at eventuelle advarsler og opsigelser håndteres juridisk korrekt, men der vil blive lyttet til, hvorfor du gerne vil afskedige medarbejderen, ligesom der vil blive arbejdet for en løsning, der tilgodeser alle parter. Hvordan vil I samarbejde med kommunerne? Det er formålet, at LOBPA skal have det bedst mulige samarbejde med kommunerne, men det er ikke LOBPA, der skal forhandle med kommunerne om de enkelte bevillinger til BPA. Det skal borgerne fortsat selv gøre.

Koster det mig noget at lade LOBPA administrere min BPA-ordning?

Nej. Det er kommunen der skal betale administrationsbidraget. Det er et retskrav at kunne overdrage. Det er nemlig et hjælpemiddel til at kunne leve et frit og selvstændigt liv uden at skulle stå med den risiko, det er at være arbejdsgiver.

Er det gratis for kommunen, hvis jeg lader LOBPA administrere min BPA-ordning?

Nej. Kommunen betaler LOBPA en administrationssats for de omkostninger, der er forbundet med at administrere arbejdsgiverforpligtigelserne. Det drejer sig om ansættelsesforhold, lønadministration, bistand ved rekruttering mv.

Nærmere retningslinjer for, hvilke omkostninger der skal dækkes, står i bekendtgørelsen om udmåling af tilskud til BPA. Jeg vil gerne have LOBPA til at varetage mit arbejdsgiveransvar. Hvad gør jeg? Hvis du gerne vil overdrage dit arbejdsgiveransvar til LOBPA, foreslår vi, at du først kontakter din kommune. Kommunen skal nemlig konvertere dine bevilgede timer ud fra, at du gerne vil overdrage dit arbejdsgiveransvar.

Hvis du gerne vil have, at LOBPA står for kontakten med din kommune, gør vi også gerne det. Når kommunen har udmålt bevillingen, sender du en kopi af den til os. Så udarbejder vi et tilbud, som vi gennemgår med dig.

Hvis du accepterer tilbuddet og indgår en kontrakt med os, sikrer vi i samarbejde med dig, at de konkrete forudsætninger for ordningen, kontrakten, der er indgået, og tidspunktet for opstarten bliver afklaret i forhold til kommunen og dine handicaphjælpere, så overgangen til LOBPA bliver så problemfri som muligt.

Kan kommunen bestemme, hvem jeg overdrager mine arbejdsgiverbeføjelser til?

Nej.

Jeg har ikke BPA, men vil gerne have det. Hvad gør jeg?

Processen i forbindelse med bevillingen af BPA forløber i det væsentlige som følger:
• Du ansøger din kommune om BPA.
• Kommunen foretager en konkret helhedsvurdering om BPA og udarbejder et forslag til en løsning til dig. Det betyder, at kommunen vurderer, hvordan du efter loven bliver bedst kompenseret for dit funktionsevnetab.
• Du giver skriftlige kommentarer til kommunens forslag.
• Kommunen træffer en formel afgørelse om BPA og antal timer pr. uge. Hvis du er uenig i afgørelsen, kan du anke afgørelsen.
• Kommunen udarbejder et konkret økonomisk grundlag for BPA-ordningen.
• Du afgør, hvem der skal varetage dine arbejdsgiverbeføjelser. Det betyder, at du beslutter, om du selv vil fungere som arbejdsgiver, eller om du vil overdrage dit arbejdsgiveransvar til en nærtstående, en privat virksomhed eller til en organisation som LOBPA.

Kan blinde og svagsynede også komme i betragtning til BPA?

Ja, blinde og svagsynede er også omfattet af BPA. I september 2008 præciserede den daværende velfærdsminister, at adgangen til BPA altid skal bygge på ”…en konkret, individuel og helhedsorienteret vurdering af den enkelte borgers hjælpebehov ved ansøgning om hjælp efter servicelovens § 96. Det gælder også for blinde og svagsynede.

Kan LOBPA varetage min ledsagerordning efter § 97?

Det korte svar er Ja!. Hvis du har en ledsagerordning efter § 97, så har du krav på selv at udpege din ledsager. Det må dog ikke vær en nærtstående. Kommunen skal så enten selv ansætte vedkommende, hvilket kan blive kompliceret, eller lade eks. LOBPA varetage administrationen af din ledsagerordning i kombination med din BPA-ordning. LOBPA kan rent faktisk også varetage administration af ledsagerordninger uden BPA. Dvs. efter Servicelovens § 97 eller den tilsvarende paragraf på børneområdet § 45.