Arbejdsmiljø
Det gode arbejdsmiljø er et fokusområde i LOBPA.

Et godt arbejdsmiljø har stor betydning for din sikkerhed, sundhed og trivsel, når du er på arbejde. Derfor er det gode fysiske og psykiske arbejdsmiljø er et vigtigt fokusområde i LOBPA.
I LOBPA arbejder vi for at opretholde et godt arbejdsmiljø på flere måder:
Vi tilbyder AMU-kurser fx i hygiejne og forflytninger, vi gør brug af årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser i vores udviklingsarbejde, og vi arbejder med APV (ArbejdsPladsVurdering) og MUS-samtaler. Ved natarbejde er der tilbud om en ekstra Helbredsundersøgelse.
Hvis du har brug for at tale med LOBPAs sekretariat om arbejdsmiljøet, er du altid velkommen til at kontakte os.
APV
En APV er et redskab til at sætte arbejdet med arbejdsmiljøet i system. Arbejdet med en APV bidrager også i sig selv til et godt arbejdsmiljø ved at forebygge arbejdsskader og dårlig trivsel.
Ved en APV i LOBPA bliver det det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kortlagt. Hvis kortlægningen viser, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet, bliver der lagt en handlingsplan for at skabe forbedringer. APV gennemføres som minimum hvert tredje år.
Som led i en APV kan du blive bedt om at udfylde et spørgeskema. Find APV-spørgeskemaet her
MUS
En MUS-samtale i LOBPA handler om din trivsel og hverdagen hos din arbejdsleder. Du vil få en mulighed for at tale om dit og arbejdslederens samarbejde og det, der fylder for begge parter. MUS-samtalen er også en mulighed for at afstemme forventninger i forbindelse med fremtidige arbejdsopgaver og en ny organisering af arbejdet i teamet.
I LOBPA anbefaler vi, at man som handicaphjælper løbende taler om samarbejdet med sin arbejdsleder. Det kan medvirke til at komme egentlige konflikter i forkøbet og til at undgå misforståelser. -Og så er det vigtigt at have øje for, at det gode arbejdsmiljø er alle parters ansvar.
Nyheder
Samarbejdspartnere











