I vores nyhedsbrev kan du hver måned læse om, hvordan vi vil gøre en forskel for alle med BPA og andre former
for personlig assistance.
Alle former for arbejdsrelaterede krænkelser er uacceptable på alle LOBPAs arbejdspladser.
Alle har pligt til at omgås hinanden med respekt og på en værdig måde. Det gælder både arbejdsledere, ansatte og andre borgere eller samarbejdspartnere. Det indebærer, at vi skal acceptere hinandens forskelligheder, og at vi skal tale med hinanden, ikke om hinanden.
Alle har ret til et trygt og sikkert arbejdsmiljø og har ret til at sige fra over for fysiske eller verbale overgreb, når deres personlige grænser bliver overskredet.
Det er den enkelte person, der vurderer, hvornår vedkommendes grænse er overtrådt.
Se mere om arbejdsmiljø i LOBPA
I BPA-ordninger og andre hjælperordninger foregår den overvejende del af arbejdet i borgerens hjem. Det indebærer, at der er tæt kontakt mellem arbejdsleder og evt. andre i husstanden og ansatte.
Denne kontakt skal foregå i en saglig og ordentlig tone.
I nogle tilfælde kan den ansatte i kraft af sine opgaver og tilstedeværelse i hjemmet blive udsat for frustrationer.
Da skal den ansatte udvise større tolerance, end man måske ellers ville gøre som privatperson, også ud over hvad der må anses for rimeligt i almindelig kontakt mellem mennesker.
Det er dog vigtigt at sige, at det betyder, at man ikke på nogen måde skal tåle vold eller krænkende handlinger.
Det er muligt at få hjælp på Arbejdstilsynets hotline på telefon 70 22 12 80.
Arbejdstilsynets hotline giver råd og vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Når du kontakter hotlinen, er du anonym, og du kommer til at tale med en medarbejder, der er uddannet i at besvare spørgsmål om krænkende handlinger.
I vores nyhedsbrev kan du hver måned læse om, hvordan vi vil gøre en forskel for alle med BPA og andre former
for personlig assistance.
LOBPA er interesseorganisation for BPA-ordningen, og vi er not-for-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance. Med rødder i handicaporganisationerne har vi opbygget viden, erfaring og kapacitet siden 2009.